15 procent af gymnasieeleverne føler sig ensomme og udelukket af det sociale fællesskab, og 20 procent mener, at omgangstonen i gymnasiet er for rå. Det viser en undersøgelse, som Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, DGS, offentliggjorde i fredags.
Knap halvdelen af gymnasieeleverne mener, at karakterræset giver et dårligt socialt miljø, og DGS mener, at lærerne kan gøre meget: 'Der skal arbejdes med at skabe en mere aktiv lærerrolle omkring klassens sociale klima, eventuelt ved hjælp af lærerteam', mener DGS ifølge Gymnasieskolens Netnyheder. DGS mener, at elevernes faglige præstationer ville blive bedre, hvis de oplevede et bedre socialt klima i gymnasiet.
Hårdt liv i gymnasiet
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.