"Inden kommunalreformen lovede regeringen os, at den ville skabe et system, der gjorde det muligt at se, hvilke tilbud borgere med handicap havde før kommunalreformen - og hvilke de fik efter reformen. Vi skulle år for år kunne følge, hvordan behovet for specialiseret hjælp var i de enkelte kommuner - og hvordan det blev løst. Det har vi ikke fået", siger Stig Langvad, der er formand for Danske Handicaporganisationer, DH.
Også sidste år kritiserede DH de kommunale redegørelser og rapporterne fra de regionale udviklingsråd, fordi indberetningerne var alt for spinkle til at drage konklusioner ud fra.
Ingen aner, hvor stort behovet er
Hvert år frem til 2010 skal social - og undervisningsministrene - som led i overvågningen af kommunalreformen - gøre rede for udviklingen på hvert sit område for Folketinget. For undervisningsminister Bertel Haarder drejer det sig om specialundervisning for børn, unge og voksne.
Men heller ikke i år har regeringen formået at skabe forståelse i kommuner og regioner for, at dette overblik er nødvendigt, mener Stig Langvad.
"Kommunerne håndterer de statistiske værktøjer og rapporterne med, hvad vi vel kan betegne som 'behersket entusiasme'. Eller direkte modstand. Derfor er der i dag ingen, der aner, hvor stort behovet reelt er, for eksempel for botilbud til mennesker med handicap. Jo, vi kan se nogle uhyggeligt lange ventelister, men vi ser kun toppen af isbjerget. For kommunerne opgør ventelister efter forskellige metoder - eller de ignorer spørgsmålene i deres rapporteringer", siger han.
DH og regeringen har forskellige definitioner
De tendenser, DH trods alt kan se i de mange rapporter og redegørelser fra kommunerne og de regionale udviklingsråd, kan regeringen slet ikke få øje på, fremhæver Stig Langvad.
Eksempelvis er specialundervisningens problemer ikke kun beskrevet i udviklingsrådenes redegørelser, men også i en selvstændig, kritisk rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, der for eksempel påviser, hvordan valget af tilbud styres af økonomi frem for individuelle, faglige hensyn.
"Udviklingsrådenes redegørelser viser, at flere kommuner har så lange ventetider uden andet undervisningstilbud, at de simpelthen overtræder undervisningspligten. Om det skriver undervisningsminister Bertel Haarder i sin redegørelse til Folketinget, at der hverken i udviklingsrådenes redegørelser for specialundervisningen eller i de andre kilder er indikationer på grundlæggende problemer på specialundervisningsområdet i 2008. Jeg tror, vi i handicaporganisationerne har en anden definition af ' grundlæggende problemer' end i regeringen", siger Stig Langvad.
DH savner svar på en række spørgsmål
Undervisningsministeren har bedt kommuner og regionale udviklingsråd om i år at kigge på den nye ungdomsuddannelse som et særligt tema. Men Stig Langvad kritiserer temaet for ikke at være særligt indgående beskrevet i de kommunale redegørelser.
På samme måde udpegede socialministeren 'tilbud til personer med erhvervede hjerneskader' som et særligt tema på hendes område. Her undlod flere kommuner at svare overhovedet!
"Hvad enten det skyldes forskellige metoder, forglemmelser, udygtighed eller obstruktion, så er det statistiske og videnskabelige niveau i rapporterne under al kritik. Og alligevel rapporterede de to ministre i sidste uge til Folketinget, at de kommunale redegørelser viser, at alt - sådan 'generelt set' - er gået godt. Kommunalreformen er en succes", siger Stig Langvad.
Det er kikkerten for det blinde øje, mener han.
"Hvad er behovet for specialiserede, kommunale ydelser? Er det faldet eller vokset? Hvordan opfyldes behovet, og hvad vil det koste? Hvordan kan politikere - i regering og kommunalbestyrelser - acceptere ikke at have overblik over disse spørgsmål", spørger han.
Haarders årlige redegørelse møder igen skarp kritik
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.