I dag skal beslutningen være truffet senest 1. december året forud for, at en skole skal nedlægges. Det betyder, at elever og lærere ofte søger væk fra skolen mere end et halvt år, inden den nedlægges, og det gør det svært for kommunen at opretholde undervisningen på skolen frem til nedlæggelsen og styrkelsen af skolestrukturen, begrunder undervisningsminister Bertel Haarder (V) sit forslag.
Men der gemmer sig et helt andet incitament bag forslaget, mener Ebbe Lilliendal, der er landsformand for Dansk Friskoleforening.
"Ændringen betyder, at forældrenes mulighed for at oprette en friskole er lig nul. Det står der ikke noget om i bemærkningerne til lovforslaget, men for mig at se, vil man sikre sig, at halvdelen af de 200-300 folkeskoler, der er truet af nedlæggelse, ikke opstår som friskoler", siger Ebbe Lilliendal.
Forældre bliver sat uden for indflydelse
Tidligere skulle en friskole anmeldes til Undervisningsministeriet senest 1. februar. I 2006 blev den frist rykket frem til 15. august, så den ligger før, beslutningen om nedlæggelse af folkeskoler skal være truffet. Men der er adskillige eksempler på, at forældre i august garderer sig med en anmeldelse og betaler de 20.000 kroner, det koster at anmelde en friskole, til Undervisningsministeriet, fordi de føler, at deres lokale folkeskole er truet af lukning.
"Det kan de ikke nå, hvis fristen for at nedlægge skoler rykkes frem til 1. marts. Vi har set kommuner, som har skubbet debatten om skolestrukturen til efter 15. august. Det bliver endnu værre, når de kan vente med at træffe beslutningen til 1. marts", siger Ebbe Lilliendal.
Dansk Friskoleforening ønsker ikke, at nedlagte folkeskoler partout skal erstattes af friskoler, understreger han.
"Men vi har dyb respekt for forældrenes mulighed for selv at beslutte, hvor deres børn skal gå i skole. Nu bliver de sat uden for indflydelse. Selv om der er frit skolevalg, vil både folkeskoler og friskoler ofte være fyldt op den 1. marts, så forældrene har ikke andre muligheder end at følge med hen på den distriktsskole, de får tildelt".
Haarder har undladt at reklamere for forslaget
Bertel Haarder har ikke ligefrem skiltet med sit forslag. Det indgår blot som en enkelt linje med ordene: I § 24, stk. 4, 2. pkt., ændres "1. december" til: "1. marts" sammen med en række andre forslag til justeringer af folkeskoleloven. I Undervisningsministeriets pressemeddelelse om rækken af forslag er punktet slet ikke nævnt.
"Lovforslaget er fuldstændig løsrevet fra de øvrige justeringer. Det har formentlig ligget klar i skuffen, til der alligevel skulle ændres noget andet. KL pressede på for at få flyttet fristen til at anmelde friskoler til 15. august, men det har ikke haft den virkning, man ønskede sig. Man kan ikke flytte vores frist længere frem på året, så nu flytter man altså kommunernes", siger Ebbe Lilliendal, der måtte om i bemærkningerne til forslaget, før han fandt ud af, hvad det går ud på.
20-25 små friskoler trues af lukning
Der bliver ikke kun sværere at erstatte folkeskoler med friskoler. Det kan også blive vanskeligere at opretholde eksisterende friskoler.
En friskole skal have 32 elever for at få tilskud, men i morgen førstebehandler Folketinget et forslag om, at 24 af dem skal være fordelt på bestemte klassetrin. Det kan koste 20-25 små friskoler livet, forudser Ebbe Lilliendal.
"Vi er i dialog med Bertel Haarder, så vi håber at finde en løsning, alle kan leve med. Bertel Haarder kan ikke holde til, at 20-25 friskoler bliver truet af lukning", siger landsformanden for Dansk Friskoleforening, der i alt repræsenterer 260 friskoler.
Han mener ikke, det er rimeligt, at staten skal definere, hvad en god friskole er ved at beslutte, hvor mange elever der skal være på hvert klassetrin.
"Vi er underlagt markedsmekanismerne, så hvis forældrene ikke synes, skolen er god, holder de sig væk, og skolen på må lukke", siger Ebbe Lilliendal.
Haarder vil gøre det lettere at nedlægge skoler
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.