Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haarder: Tilbud om specialundervisning skal analyseres

Undervisningsministeren vil have en "tilbundsgående analyse" af, hvordan folkeskolens rummelighed håndteres i kommunerne. I øjeblikket venter elever i månedsvis på tilbud uden for folkeskolen. Seneste eksempel er fra Holbæk.

Dorte Skovgaard Wihre
Start debatten
11. juni 2008, kl. 12:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

35 elever i Holbæk hører ikke til i den almindelige skoleklasse, og de har ventet i månedsvis på et tilbud uden for folkeskolen, viser en undersøgelse fra Holbæk Lærerkreds. Det er endnu et eksempel på, hvordan håndtering af rummelighed påvirker lærernes hverdag.

Ministeren vil undersøge specialundervisningen

Derfor vil undervisningsminister Bertel Haarder nu have undersøgt, hvordan kommunerne tackler specialundervisningen.

"Jeg følger udviklingen nøje, og der er taget initiativ til at iværksætte en tilbundsgående analyse, ikke som et spareprogram, men for at få et dokumenteret overblik og en forklaring på kommunernes forskelligheder. Vi må være åbne for at se på, om de organisationsformer og resurser, vi anvender, imødekommer de behov, børn har i dag. Måske kan vi finde nye måder at støtte eleverne i klassen på," skriver Bertel Haarder blandt andet i et debatindlæg i næste nummer afFolkeskolen.

Ægte bekymring

Haarder reagerer på DLF's rundspørge for nylig, som viste, at 86 procent af tillidsrepræsentanterne betegnede mulighederne for at henvise elever med særlige behov 'dårlige' eller 'meget dårlige'.

"Rundspørgen viser ægte bekymring blandt lærerne i forhold til at kunne differentiere undervisningen tilstrækkeligt, og lærerne skal ikke have dårlig samvittighed over ikke at kunne hjælpe godt nok. Derfor skal vi sikre, at der ikke er bureaukratiske krav, der skaber ventelister hos PPR, og kommunerne skal kunne organisere støtten til skoler og elever så fleksibelt som muligt, så lærerne har adgang til rådgivning fra både ledelse og pædagogiske konsulenter," skriver Haarder. Han bryder sig ikke om begrebet rummelighed, fordi det antyder, at eleverne blot skal opbevares eller rummes i stedet for at fokusere på undervisningen.

DLF gør rummelighed til indsatsområde

I DLF's hovedstyrelse deler man bekymringen over, at rummeligheden tager opmærksomhed fra undervisningen. På seneste hovedstyrelsesmøde besluttede man at gøre rummelighed til et politisk indsatsområde og i denne måned nedsættes en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til handlemuligheder.

"Kredsene tager en masse vigtige initiativer for at modvirke den ødelæggende rummelighed. Der sættes en god dagsorden mange steder, for det er stort problem lokalt. Vi skal give retning for diskussionen og sikre en koordinering mellem arbejdet i projekt 'Hånd om alle børn' sammen med Socialrådgiverforeningen, vores arbejde i PPR og andre steder," sagde Dorte Lange, formand for hovedstyrelsens skole- og uddannelsespolitiske udvalg.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haarder: Tilbud om specialundervisning skal analyseres

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS