Det er Dansk Folkepartis uddannelsesordfører Louise Frevert, der har spurgt Haarder, hvorfor meritlæreroptaget skulle begrænses, når man nu pludselig igen taler om risiko for lærermangel. I sit svar skriver ministeren, at der i øjeblikket ikke er planer om at videreføre begrænsningen på optaget. Han peger på, at begrænsningen ikke har haft reel betydning, fordi der sidste år, hvor loftet var 1800, kun blev optaget 1476 studerende. I år er loftet på 1350 studerende, og 1527 søgte ind. Det betyder, at nogle seminarier har kunnet optage alle ansøgere, mens andre har måttet vælge:
"Begrænsningen fungerer også som en fordeling mellem seminarierne, som jeg vil være ked af, hvis vi ikke kan fastholde fremover", siger formanden for Lærerseminariernes Rektorforsamling, Nils-Georg Lundberg.
Han mener, at Bertel Haarders besvarelse er i direkte modstrid med den logik, som i sin tid fik forligspartierne og Ulla Tørnæs til at gå ind på rektorernes forslag om et loft over antallet at meritstuderende:
"Hvis man kompenserer for et faldende antal ansøgere til den ordinære læreruddannelse ved at åbne for optaget på merituddannelsen, så er det imod det man sagde dengang om, at den fire-årige læreruddannelse er hovedadgangsvejen, mens merituddannelsen er en supplerende adgang til at undervise i folkeskolen. Så bliver det størrelsesforhold ødelagt", siger Nils-Georg Lundberg, som regner med, at Rektorforsamlingen vil rette henvendelse til både Undervisningsministeriet og Folketingets uddannelsesudvalg med et ønske om, at loftet over meritoptaget videreføres og fortsat kan medvirke til en spredning af de studerende på landets seminarier.
Haarder slår merit-porten op på vid gab igen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.