Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haarder skal i samråd om besparelserne på specialundervisning

Det er uacceptabelt, at kommunernes økonomi er så stram, at det går ud over de svageste børn i folkeskolen, mener både Socialdemokraterne og SF.Begge partier vil kalde undervisningsminister Bertel Haarder (V) til samråd om besparelserne.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
23. september 2009, kl. 15:15

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De to partier reagerer på den årlige budgetundersøgelse fra DLF, som viser, at hver tredje kommune vil spare på specialundervisningen til næste år. Det gælder både støtten i normalundervisningen og i specialklasser og -skoler.

"Vi har flere gange bedt Bertel Haarder præcisere lovgivningen, så børnenes ret til nødvendig specialundervisning står klokkeklart. Ministeren har bekræftet, at kommunerne ikke må skære i specialundervisningen af økonomiske grunde, og alligevel sker det i hver tredje kommune", siger uddannelsesordfører Christine Antorini (S).

Børn må ikke lades i stikken på grund af økonomi

Socialdemokraterne vil have Bertel Haarder til at svare på, hvordan han vil sikre, at kommunerne kan leve op til lovens forpligtelse om, at elever har ret til den nødvendige specialundervisning.

"Det er helt afgørende, at børn ikke lades i stikken af økonomiske grunde, hvis de skal kunne gennemføre folkeskolen", siger Christine Antorini og peger på, at Socialdemokraterne i sit finanslovsforslag har sat penge af til, at børn kan få den nødvendige specialundervisning senest efter tre måneder.

Undersøgelsen fra DLF får også SF til at indkalde Bertel Haarder til samråd. Partiet vil sikre, at ministeren er klar over, at det er regeringens ansvar, at loven bliver overholdt, og vil også for at høre, hvordan han vil sikre, at det sker.

SF: Haarder bør skaffe sig et bedre overblik

Desuden vil SF anbefale Bertel Haarder, at han sikrer sig et bedre overblik over udviklingen på området:

"Hvorfor er det hvert år Danmarks Lærerforening og ikke for eksempel Undervisningsministeriet, der sikrer adgang til informationer om udviklingen på specialundervisningsområdet", lyder et af de spørgsmål, som SF's Pernille Frahm vil have Bertel Haarder til at gøre rede for.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haarder skal i samråd om besparelserne på specialundervisning

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS