"Jeg vil ikke sige, hvad jeg selv synes, men jeg har bemærket nogle velbegrundede forslag. Det gælder bl.a. forslaget om Athens demokrati og ønsket om Holocaust og jødernes redning. Der er også nogle, der mener, at der går for lang tid mellem Romerriget og Jellingstenen, og det, synes jeg, er en god pointe", siger Bertel Haarder til Berlingske Tidende og mener, at eventuelle ekstra punkter skal tilføjes til det nuværende kanon-forslags 29 punkter og kun, hvis udvalget bag kanonen kan godkende det.
"Vores udgangspunkt var at gøre kanon så lille som muligt, for at den skulle fylde så lidt i undervisningen som overhovedet muligt, og dermed efterlade så meget frihed som muligt til lærerne", siger formanden for historieudvalget, professor Knud J.V. Jespersen. "Vi har stadig et spillerum, men prisen for det er, at for hvert punkt på listen begrænser vi lærernes frihed".
Haarder: Plads til flere punkter i historie-kanon
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.