Den seneste tids debat om lærerfri undervisning har fået undervisningsministeren til at sende et notat til Folketingets Uddannelsesudvalg om de gældende regler og ansvarsfordelingen på området.
"Det er kommunalbestyrelsens ansvar, at eleverne tildeles de undervisningstimer, de har krav på. Skolens leder har ansvaret for, at skolens undervisning holder sig inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastlagt", skriver Bertel Haarder i notatet.
Han påpeger også, at kommunerne i de nye kvalitetsrapporter skal redegøre for i hvilket omfang de planlagt timer gennemføres. Det er et kvalitetsproblem, hvis der er stor forskel mellem antallet af planlagte og gennemførte timer.
"I tilfælde af forudgående instruktion kan undervisning i princippet godt foregå uden en lærer", står der i notatet.
Haarder påpeger gældende regler for lærerfri undervisning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.