Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haarder: Nordjyder har aldrig søgt om lov til at lave hf for autister

Undervisningsminister Bertel Haarder afviser at have spændt ben for en treårig hf for unge med autismediagnoser i Aalborg. Ministeriet har vejledt initiativtagerne, men de har aldrig søgt om at få dispensation fra reglerne, forklarer han.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
11. juni 2009, kl. 11:37

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

To gange har Undervisningsministeriet fået skyld for at spænde ben for den særlige hf-klasse. På opfordring fra SF's Pernille Vigsø Bagge har det fået Folketingets uddannelsesudvalg til at spørge Bertel Haarder (V), om det er en bevidst strategi at bremse for den særlige hf klasse, som Aalborg Katedralskole vil oprette sammen med Autismecenter Nord-Bo og VUC Nordjylland.

Bertel Haarders svar

Bertel Haarders svar

Bertel Haarders svar

Det afviser Bertel Haarder. Han forklarer, at Undervisningsministeriet alene har reageret på to artikler i Nordjyske Stiftstidende, som i april skrev, at undervisningen skulle gennemføres efter reglerne i hf-loven og lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov og skulle suppleres med undervisning i Almindelig Daglig Levevis, ADL.

"På baggrund af artiklerne gjorde Undervisningsministeriet initiativtagerne opmærksom på, at deres tilrettelæggelse ikke stemmer overens med loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov", svarer Bertel Haarder uddannelsesudvalget.

Ministeriet har kun vejledt initiativtagerne

I stedet valgte Aalborg Katedralskole og Autismecenter Nord-Bo at drage VUC Nordjylland ind i samarbejdet, så undervisningen kunne køre som hf i enkeltfag. Men i maj fremgik det af en ny artikel i den nordjyske avis, at ministeriet også havde afvist det forløb.

Det forstår Bertel Haarder ikke.

"Ministeriet har på intet tidspunkt modtaget en ansøgning om dispensation fra Aalborg Katedralskole og har derfor ikke haft grundlag for at behandle en ansøgning om dispensation fra reglerne eller for at træffe en afgørelse i sagen, hvilket også fremgår af ministeriets brev til Aalborg Katedralskole", svarer Bertel Haarder.

Treårig hf forbeholdt udvalgte grupper

Uddannelsesudvalget har bedt Bertel Haarder oplyse præcist, hvor i love og bekendtgørelser det fremgår, at det ikke er lovligt eller muligt at oprette hf klassen for elever med autisme diagnoser i Aalborg.

Bertel Haarder svarer, at den toårige hf-uddannelse kun kan tilrettelægges som en treårig uddannelse for kursister, der følger en søfarts- eller landbrugsuddannelse sammen med hf-uddannelsen, er tilknyttet Team Danmark eller musikalsk grundkursus eller har et alvorligt handicap eller lider af alvorlig længerevarende sygdom.

"Det fremgår af hf-loven, at kursuslederen i helt særlige tilfælde kan tilrettelægge det toårige forløb over tre år for kursister, der på grund af et handicap ikke kan følge undervisningen på normal vis. Men det forudsætter, at undervisningen så foregår på eksisterende hold", lyder det fra Bertel Haarder.

Bestemmelsen sigter med andre ord på enkelte kursister, der kan få udstrakt deres forløb på eksisterende hold til tre år, og ikke på oprettelse af særlige klasser for kursister med autistiske diagnoser eller andre kursister med alvorlige handicap.

Kun delelementer kan indgå i STU

Bertel Haarder erkender, at ministeriet kan dispensere fra reglerne for at fremme forsøgsarbejde og pædagogisk udviklingsarbejde, men henviser igen til, at ministeriet ikke modtaget en ansøgning om dispensation fra nordjyderne.

Han tilføjer, at de ikke kan lægge klassen i regi af ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, STU, fordi den alene er for unge, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse.

"I uddannelsen kan indgå elementer af ordinære uddannelsestilbud, men et gymnasialt forløb eller en samlet hf-uddannelse falder ikke ind under loven om STU, fordi der er tale om ordinære ungdomsuddannelser", fastslår Bertel Haarder.

Haarder afviser at ændre loven

Spørgsmålet er, om Bertel Haarder vil ændre loven om STU, så det bliver muligt at oprette særlige klasser for unge med særlige behov. Det vil Folketingets uddannelsesudvalg gerne vide.

Det er ikke så lige til, mener Bertel Haarder.

"Det er ikke muligt at pålægge kommunerne udgifter til at etablere en særlig hf-klasse med henvisning til loven om STU. Hvis vi gør det muligt at pålægge kommunerne en sådan udgift, åbne vi for, at kommunerne kan pålægges at afholde udgifter til unge med særlige behov, der deltager i ordinære ungdomsuddannelsesforløb. Det vil være en væsentlig udvidelse af de kommunale forpligtelser og være et brud på principperne om, at staten afholder en væsentlig del af udgifterne til specialpædagogisk støtte til unge med særlige behov i det ordinære uddannelsessystem", mener Bertel Haarder.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haarder: Nordjyder har aldrig søgt om lov til at lave hf for autister

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS