Haarder: Lærere skal roses

Ministeren sagde, at han tog sin del af ansvaret for den miskredit, som den danske skole er kommet i i de senere år. "Men i et folkestyre er det nødvendigt at debattere tingenes tilstand og lave reformer. Det, at vi har sat fokus på de svage punkter i folkeskolen, har så desværre overskygget alle de positive ting".

Selv om reformtempoet har været højt, kunne Bertel Haarder ikke love fuldstændig ro i skolen fra nu, for der mangler stadig ting og sager, for eksempel forlig om skolestart og læseundervisning i børnehaveklassen, og de fælles mål skal justeres. Men de store linjer er nu langt, sagde han. Han beklagede bøvlet med implementeringen af nye prøveformer og lovede milliarder af kroner til IT, naturfag, efteruddannelse og til flere timer i historie og dansk samt til renovering af skolebygninger.

Ministeren mindedes også 11. september og sagde, at danskerne skal møde tosprogede med åbne arme, men også med en kritisk dialog, hvor gammeldanskerne står fast på demokratiske værdier og dansk kulturarv.

Tyskbachelorer er velkomne

Ministeren slog også et slag for meritlæreruddannelsen. Han sagde, at ligesom mange læreruddannede søgte nye karriereveje på det fleksible danske arbejdsmarked, bør læreruddannelsen åbne sig for ansøgere, der har alternative kvalifikationer.

"En bachelor i tysk behøver ikke at være 30 år, før hun er færdiguddannet som lærer, hvis hun nu gerne vil hjælpe os med at undervise i tysk i folkeskolen".

Han mente, at det måtte være en fælles sag for DLF og regeringen at få vendt det negative billede i medierne af folkeskolen til et positivt, så der kan trækkes flere unge ind på læreruddannelsen.

Endelig anførte ministeren, at det er regeringens mål, at lærere fremover kun skal undervise i deres linjefag, stort set. Det vil også øge arbejdsglæden i skolen, påpegede Bertel Haarder.

"Mange skoler har vist, at det kan lade sig gøre", sagde han.