"Den politiske situation er, at både Konservative, Dansk Folkeparti og Religionslærerforeningen og andre mener, at faget kristendomskundskab skal have navneforandring til religion og være et ganske almindeligt, obligatorisk kundskabsfag. Mit signal har været, at det er jeg uenig i. Det skal blive ved med at hedde kristendomskundskab. Og så har jeg forsvaret, at vi bevarer fritagelsesmuligheden, som grundtvigianere til alle tider har forsvaret. Hvis vi fjerner den, er jeg bange for, at vi også skal til at forbyde salmesang i timerne, julegudstjenester, og hvad ved jeg. Jeg vil hellere prøve at få gældende lov overholdt, så elever, der fritages, faktisk får undervisning af deres forældre".
Men forældrene skal ikke nødvendigvis undervise deres egne børn i kristendom, det står der ikke i loven, understreger Haarder.
Reglerne blev stammet op i august sidste år, og de slår fast, at skolelederen skal tage en samtale med forældre, der vil have deres børn fritaget. Dér skal han blandt andet oplyse om, hvad de fravælger, og at der ikke tilbydes anden undervisning til erstatning for timerne i kristendomskundskab.
"Og så skal forældre, der fritager børnene, skrive under på, at de selv vil sørge for deres børns religionsundervisning. Det burde så være naturligt, at de er i stand til at fortælle, hvordan det skal gøres", siger Bertel Haarder, som vil tage problemstillingen op med skoleledernes organisationer.
"Jeg vil høre, om lederne mener, at det kører, som det skal. Om der er noget, vi kan hjælpe dem med i den forbindelse. For vi kan ikke acceptere, at kristendomskundskab opfattes som et valgfag, og at der er skoler, hvor halvdelen slet ikke får den undervisning".
"Det vigtigste er, at lovens indholdsmæssige krav opfyldes. Og så tillader jeg mig at mene, at den kristne grundfortælling også er vigtig for ikke-kristne. Den er måske den vigtigste grundfortælling, som danskere gennem tiderne har brugt, når de skulle definere sig selv i forhold til det, vi ikke kan forandre - døden, evigheden, kærligheden, ondskaben og så videre. Alt det bringer religionerne os i forhold til, og i Danmark er den kristne grundfortælling vigtigere end andre. Man skal være fortrolig med den, samtidig med at man skal have kendskab til andres. Den formulering har jeg fra folkeskolelovens formålsparagraf, hvor jeg selv har skrevet, at man skal være fortrolig med dansk kultur, og have kendskab til andres kultur. Så der er en vis logik i at det hedder kristendomskundskab, og at den bibelske fortælling er kernen. Den bør alle børn lære, og hvis ikke deres forældre kan undervise i det, så må børnene komme i skole".
"Men", tilføjer Bertel Haarder, "hvis muslimske forældre hellere vil have børnene på koranskole, så er det tilladt".
Haarder: Kristendomskundskab ikke obligatorisk
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.