Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haarder: Jeg vil være på den sikre side

De nationale test er blevet udskudt, fordi for få opgaver var gode nok til at indgå i testene. Det er ikke et tegn på, at det er på tide at droppe de nationale test, mener Bertel Haarder. Han vil hellere udskyde end at give lærerne dårlig service.

Louise Knuth Pedersen
Start debatten
31. oktober 2008, kl. 16:19

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undervisningsministeren forstår ikke, hvis lærere og skoleledere kun har hovedrysten til overs for, at de nationale test endnu engang er udskudt.

Tema om nationale test

"Man skulle hellere være taknemmelig for, at vi ikke udsætter lærerne for noget, som ikke er gennemarbejdet og kvalitetssikret", siger han.

Mængden af opgaver er problemet

Bertel Haarder understreger, at det kan lade sig gøre at udarbejde opgaver, som er gode nok til at indgå i de nationale test. Han henviser til de tre test, som ligger på Undervisningsministeriets evalueringsportal til fri afprøvning.

"Jeg gjorde det for en uge siden, og det fungerer. Problemet er bare, at der er for få opgaver i testbanken, som lever op til ministeriets kvalitetskrav. Derfor vil vi hellere vente et år og få endnu en solid afprøvning og endnu en gennemgang af de opgaver, der indgår i testbanken, så vi kan være mere sikre på kvaliteten", siger han.

Kvaliteten er Cowis ansvar

Ministeren afviser at droppe de nationale test. Han mener ikke, situationen er et tegn på, at det er på tide at droppe dem, men påpeger, at der er tale om et kæmpemæssigt udviklingsprojekt. Det er Cowi, som har til opgave at udarbejde testene, der har ansvaret for, om opgaverne er gode nok.

"Skolestyrelsen har været overrasket over, at Cowi ikke har været i stand til at holde en højere standard, når det gælder kvaliteten i spørgsmålene. På trods af at Cowi har inddraget nogle af de bedste eksperter. Problemet er, at der skal så forfærdeligt mange opgaver til, for at testene bliver tilstrækkeligt adaptive. Hele problemet skyldes jo, at testene skal være tilpasset den enkelte elev", siger han.

For at gøre testene adaptive skal der udvikles mange opgaver til opgavebanken. Men det har vist sig at være svært at udvikle nok opgaver, som er gode nok.

"Vi vil gerne gøre dem adaptive, for det er det, der gør dem til det bedste redskab. Vi vil gerne give lærerne den bedste service, og indtil vi kan det, vil vi hellere udskyde".

Forventer du, at det lykkes i 2010?

"Ja, i et eller andet omfang. Jeg kan jo ikke vide, om der for en eller flere af testene viser sig kvalitetsproblemer med den afprøvning, der nu skal foregå. Man skal ikke før en afprøvning annoncere, at det hele er problemfrit. Vi foretager jo afprøvningen for at afsløre, om der stadig er problemer. Men jeg har forventninger om, at vi får de sidste prøver på plads", siger han.

Socialdemokraterne har foreslået, at testene bliver frivillige indtil de er færdigudviklet, men det afviser Bertel Haarder, fordi det strider mod skoleforliget.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haarder: Jeg vil være på den sikre side

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS