Haarder i hundeslagsmål om niveaudeling

På baggrund af at undervisningsminister Bertel Haarder er blevet citeret for at tale positivt om niveaudeling på en folkeskolekonference spurgte Christine Antorini fra Socialdemokraterne:

"Hvad er det egentlig, ministeren mener? Ønsker ministeren niveaudeling - bl.a. som det kendes fra erhvervsskolerne - som en del af det, der skal være i folkeskolen? Det vil sige, at man bliver delt op rent i forhold til faglighed, i A-, B-, C-niveau. Det kan man ikke i dag, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at det synes Socialdemokraterne også er en rigtig skidt idé".

"Jeg syntes, jeg var klokkeklar", svarede Haarder. "Det er den frihed, man har i dag i de ældste klasser, som regeringen også synes at man skal have i de mindre klasser - frihed til, at ledelse og lærere, uden at fru Christine Antorini skal blande sig i det, kan indrette skolen sådan, at eleverne lærer mest. Det er den frihed, vi vil have, og den har jeg talt for"

"Så har jeg ved en konference nævnt, at et næsten enstemmigt folketing jo har sagt, at der skal være niveaudeling i erhvervsskolerne, og det tror jeg er tidens tegn. Hvor man altså i Ritt Bjerregaards tid som undervisningsminister betragtede det som at bande i kirken at tale om, at børn havde forskellige behov, så er det nu noget, man taler helt afslappet om, og som man afprøver forskellige steder. Vi skal bare have bekæmpet den bureaukratisme og den - undskyld, jeg siger det - socialdemokratisme, som stadig væk fastlåser vores folkeskole i et alt for centralistisk greb", lød det fra undervisningsministeren.

Det mente Christine Antorini ikke var et svar på hendes spørgsmål, eftersom der er forskel på de aldersgrupper, som går i folkeskolen og på erhvervsskolerne.

"Kan ministeren bekræfte, at samtlige undersøgelser viser - herunder det rådgivende panel, som ministeren selv har nedsat i Skolerådet, hvor Niels Egelund gang på gang har fremført det - at det, at man bevarer klassen som det sociale centrum og ikke udvider den med egentlig niveaudeling, faktisk er det, der lærer alle børn mest, både de stærke børn og de mindre stærke børn, fordi de løfter hinanden i klassefællesskabet. Der er ikke en eneste undersøgelse, der understøtter det, som ministeren plæderer for, nemlig at det skulle løfte fagligheden med øget niveaudeling", fremhævede Antorini.

Mageløs mistillid

"Det er dog en mageløs mistillid, fru Christine Antorini har til lærerne og ledelsen på skolerne. Mener fru Christine Antorini virkelig, at den eksisterende niveaudeling - undskyld, holddannelse - i de ældre klasser er til skade?" returnerede Haarder.

"Vi taler om afbureaukratisering. Jeg skal dagligt høre lærde professorer udtale sig om, at vi fastholder folkeskolen i et gammelt jerngreb fra industrisamfundets tid, og her er så udpeget, hvem der er skyld i det. Det er nemlig fru Christine Antorini og ikke mig, og derfor er jeg glad for spørgsmålet og lejligheden til at få placeret ansvaret for, at det er, som det er, i folkeskolen".

Dernæst kom Kim Mortensen fra Socialdemokraterne på banen. Han er fra Esbjerg og har tidligere stillet spørgsmål til ministeren om lovligheden af Da Vinci-linjen på Blåbjerggårdsskolen i Esbjerg for godt begavede elever, der gerne vil udfordres mere i skolen.

"Det, der er interessant, og det, som vi kan forholde os til her i Folketingets spørgetid, er jo, om vi har en undervisningsminister, der mener, at elever i folkeskolen bliver dygtigere af at blive opdelt i klasser med særligt begavede børn, begavede børn og mindre begavede børn - eksempelvis eliteklasser. Mener undervisningsministeren, at det er helt fair for at afbureaukratisere folkeskolen, at en sådan opdeling kan foregå i hele år i skoletiden fra 1. til 9. klasse eller fra 7. til 9. klasse eller hvordan? Hvordan forestiller undervisningsministeren sig, at den her niveaudeling i folkeskolen skal gennemføres?" spurgte han med henvisning til regeringens ønske om øget frihed til holddannelse også på de yngre klassetrin.

"Jeg er af en frodig natur, som gerne vil lade tusinde blomster blomstre. Og når man i Esbjerg imod hr. Kim Mortensens ønske vil prøve noget nyt og give en plads til en bestemt profil, som tiltrækker en bestemt type elever - jeg har jo besøgt klassen - synes jeg, at det skal være muligt. Det er da interessant for os alle sammen", replicerede Haarder og tilføjede:

"Jeg kan da fortælle, at jeg så sent som i mandags var på Holmegårdsskolen i Hjørring. Der har man to fodboldklasser. Uhadadada, tænk, hvis Socialdemokraterne skulle på øje på, at man har to fodboldklasser som et tilvalg for unge, der gerne vil spille noget mere fodbold!"

"Hvem er det, der er frodig, og hvem er det, der er betonagtig?" spurgte ministeren, men Kim Mortensen mente ikke, at det var ham, der skulle svare på spørgsmål i spørgetiden.

"Så spørgsmålet til undervisningsministeren er meget præcist og simpelt. Kan han uden at overfuse spørgerne svare på dette: Har vi en undervisningsminister, der synes, at det er en god idé, at vi får en folkeskole, hvor vi har de dygtige elever, eliteeleverne, i én klasse, og de andre elever i en anden klasse? Ja eller nej?"

"Det er lige præcis denne kasseopdeling, som beviser min pointe om, at sådan ser Socialdemokraterne på det. Enten er man imod al deling, eller også er man for det. Mit synspunkt er bare, at når det er tilladt inden for folkeskolens i øvrigt snævre rammer at gøre, som man gør på Da Vinci-linjen på Blåbjerggårdskolen i Esbjerg, hvorfor skulle jeg så forbyde det?"