Haarder gentager: Specialundervisning kan ikke afvises på grund af dårlig økonomi

Sidste år måtte Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini spørge to gange, og Niels Christian Sauer fra hovedstyrelsen i DLFs måtte gå til Folktetinges Ombudsmand, før undervisningsminister Bertel Haarder V) slog fast i et læserbrev i Folkeskolen, at det ikke er lovligt at afvise at tilbyde specialundervisning til et barn, der har behov for det, med den begrundelse at det nødvendige tilbud er for dyrt, eller at skolen eller kommunen ikke har råd til at betale det tilbud, barnet har krav på.

Nu får en undersøgelse, Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, har offentliggjort i denne uge af kommunernes visitering til vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen, Bertel Haarder til at gentage udsagnet.

"Det er meget vigtigt, at alle børn får den specialundervisning, de har brug for. Heldigvis får flere børn i dag hjælp, og der er aldrig brugt så mange penge på området som nu," siger Bertel Haarder til Undervisningsministeriets nyhedsbrev.

Og han fortsætter.

"Som jeg tidligere har fremhævet, skal elever henvises til specialundervisning på baggrund af en faglig vurdering. Specialundervisning kan ikke afvises med henvisning alene til manglende økonomi. Kommunerne har selvfølgelig ret til at udvikle og afprøve nye - og måske billigere - tilbud. De skal få det bedste ud af deres budget. Det vigtigst er, at kvaliteten af undervisningen fastholdes".

Psykologer: Økonomien influerer på vores arbejde

Før kommunalreformen var der ikke samme bekymring for, om kommunens økonomi havde betydning for undervisningstilbuddet. Kommunerne betalte et takstbeløb på knap 200.000 kroner, når eleverne skulle modtage vidtgående specialundervisning. Derefter finansierede amterne alle omkostningerne ved undervisningen og udgifterne til elevernes kørsel til

undervisningstilbuddene.

Efter kommunalreformen har kommunerne overtaget det fulde ansvar for finansieringen. Udgifterne til den vidtgående specialundervisning skal indgå i kommunens budgetter, og interviewene i de seks casekommuner i Evas undersøgelse peger på, at økonomien omkring den vidtgående specialundervisning i højere grad er kommet på dagsordenen i kommunerne, og at det influerer på PPR-psykologernes arbejde med visitering af elever.

"Min tolkning er, at økonomien er sidste årsag altid, og det afgør om aftaler ændrer sig. Det gør noget ved ens faglighed, at man hele tiden skal forholde sig til økonomien. Det er en udfordring i forhold til den vidtgående specialundervisning" siger en af PPR-psykolog i undersøgelsen.

Haarder vil ikke ændre på reglerne

Bertel Haarder mener ikke, at evaluering giver grundlag for at ændre på regelsættet på specialundervisningsområdet. Det vil blot fører til yderligere bureaukratisering.

"Jeg er tryg ved, at kommunerne selv afgør, hvad der passer bedst ind i deres lokale kontekst. Hertil kommer, at regelgrundlaget faktisk er ret detaljeret både med hensyn til inddragelse af forældrene, skolelederens og kommunalbestyrelsens ansvar og forældrenes klagemuligheder" siger Bertel Haarder.

Det er kommunalbestyrelsens opgave at sikre en fleksibel tildeling af resurser, så alle elever får kvalificeret undervisning uden unødig ventetid. Det er også en opgave at sikre, at både forældre og lærere har adgang til kompetent rådgivning.

"Specialundervisning skal tilbydes uden lange ventetider. Det er både den enkelte skoles ansvar og kommunalbestyrelsens ansvar. Et barn skal ikke vente på specialundervisning, det er henvist til, men have tilbuddet, så snart det er praktisk muligt", siger Bertel Haarder.