Haarder: Friere holddannelse er ikke udtryk for besparelser

Folkeskolen.dk har undersøgt, hvor de mange penge fra regeringens velfærdsudspil skulle komme fra. Ministeriet bekræftede, at kun kan hentes, hvis man vælger at slå klasser sammen og undervise på større hold. I så fald vil der være brug for færre lærere

Bertel Haarder bekræfter, at det er sådan det hænger sammen i et svar til Socialdemokratiets uddannelsesordfører Christine Antorini.

"Elever ved mindre skoler med lave klassekvotienter kunne få flere undervisningstimer, hvis eleverne i perioder undervises på hold dannet på tværs af klasser, hvor elevtallet på holdene er højere end elevtallet i de enkelte klasser. Ved et uændret antal lærere og dermed et uændret antal lærertimer på en skole, vil den enkelte elev på denne måde kunne deltage i flere af det samlede antal undervisningstimer, der gives på skolen, hvorved det gennemsnitlige lærertimeforbrug pr. elev forøges. Det er op til lokal beslutning, hvordan og i hvilket omfang denne mulighed udnyttes", skriver han i svaret, hvor han understreger, at der ikke er tale om en besparelse, men et muligt "frigørelsespotentiale".

Men Christine Antorini mener, at det blot er en bureaukratisk måde at sige besparelser på.

"Det handler både om, at de vil ændre på hold og have mere fleksibilitet på, hvor meget holddannelse man må bruge. Det her giver en ekstra og desværre meget kedelig udvikling i den her sag. Jeg havde troet, at de ville give mulighed for at lave niveaudeling hele vejen igennem på mindre hold. Det er et nyt perspektiv, hvis de siger, at det kunne være spændende, hvis man kunne lave større hold end klasserne", siger Christine Antorini.

Hun mener, at det kan give store problemer.

"Vi får et problem, for klassestørrelserne vokser og vokser. Det er en hel forkert udvikling for folkeskolen", siger hun og lover, hun vil holde fast i diskussionen.