Haarder: Færre timer i skolen er kommunernes problem

Alarmklokkerne ringede i Danmarks Lærerforening, da man tidligere på måneden præsenterede en undersøgelse, der viser, at 60 procent af skolerne må give eleverne færre timer end Undervisningsministeriets vejledende timetal fra næste skoleår. Men undervisningsminister Bertel Haarder finder ikke tallene alarmerende.

"De vejledende undervisningstimetal er udtryk for de af Undervisningsministeriet anbefalede timetal i det enkelte fag på det enkelte klassetrin. Der er således ikke krav om, at skolerne skal tilbyde et timetal svarende hertil. Men der skal naturligvis planlægges med et timetal, som vurderes at kunne sikre, at undervisningen lever op til de målbeskrivelser, der fremgår af Fælles Mål, samt de krav, som er fastlagt om folkeskolens afgangsprøver. Jeg insisterer naturligvis på, at kommunerne overholder de fastsatte minimumstimetal, sådan som de er forpligtet til", lyder det i et svar fra Bertel Haarder til Enhedslistens uddannelsesordfører Johanne Schmidt-Nielsen.

Timetal lig kvalitet

Johanne Schmidt-Nielsen er dog langt fra tilfreds med undervisningsministerens udmelding.

"Det er en overdrivelse at kalde det for et svar. Han taler udenom. Det er meget alarmerende, når Danmarks Lærerforenings undersøgelse viser, at hver tredje skole har tænkt sig at skære i timetallet næste år. Timeantallet betyder noget for kvaliteten af den uddannelse, man giver børn. Hvis Bertel Haarder alvorligt mener, at eleverne skal have flere timer i skolen, så bør han sikre, at kommunerne reelt har mulighederne for at realisere dem. Men regeringen holder kommuner i så stramt et økonomisk greb, at kommunerne reelt tvinges til at skære ned. Det er det rene hykleri. Bertel Haarder burde smide alt hvad han har i hænderne og gøre noget ved problemet", siger Johanne Schmidt-Nielsen til folkeskolen.dk.

Rammer de svage elever

Undersøgelsen fra DLF viser, at eleverne på hver fjerde skole kommer til at sidde tættere sammen i de nye skoleår.

"Flere elever i klasserne betyder mindre tid til den enkelte elev. Det er de svage elever, det går ud over, når man propper flere elever ind i klasserne. Dem, som ikke kan gå hjem og få hjælp af forældrene", siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Bertel Haarder mener dog ikke, at flere elever i klasserne er problematisk.

"Klassekvotienten i sig selv siger ikke nødvendigvis meget om undervisningens kvalitet. En høj klassekvotient vil kunne være forbundet med ekstra ressourcetilførsel af forskellig art og omgang, for eksempel i form af tolærerordninger, mens lave klassekvotienter kan begrænse mulighederne for at gøre brug af holddannelse og andre former for fleksibel og differentieret tilrettelæggelse af undervisningen", svarer han.

Kommunernes opgave

Bertel Haarder understreger i alle sine svar til Johanne Schmidt-Nielsen, at folkeskolen er en kommunal opgave, og at han ikke agter at blande sig i lokalpolitikernes opgaver. En udmelding, som Johanne Schmidt-Nielsen ikke er tilfreds med.

"Det er klassisk VKO-hykleri. På den ene side fortæller man vidt og bredt om de flotte tanker, man har om, at der skal være flere timer i skolen. Når der så påstår problemer, som man selv har skabt, så sender man ansvaret videre til kommunerne", siger hun og fortsætter:

"Der er brug for et økonomisk løft til kommunerne. Hvis man ønsker en folkeskole af høj kvalitet, så skal man også bruge penge på den. Det er en meget fornuftig investering. Jo bedre folkeskole vi kan give vores børn, jo større er muligheden for, at de klarer sig bedre senere i livet".