Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haarder erkender at folke- og privatskoler ikke kan sammenlignes

“Folkeskoler kan lære meget af privatskoler”, lød det i november fra ministeren i forbindelse med en undersøgelse, der viste, at private skoler og SFO’er er billigere end kommunale. Nu erkender ministeren, at de to skoleformer ikke er sammenlignelige

Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
3. december 2008, kl. 15:48

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Undersøgelsen var en stikprøveundersøgelse foretaget af Berlingske Research bland 215 privat- og grundskoler. Den viste, at forældrebetalingen på hver femte frie grundskole og SFO er lavere end en sammenlignelig offentlig SFO.

Skoleleder Thomas Horn, som på det tidspunkt var stedfortræder for Lone Møller (S) i Folketinget, reagerede på Bertel Haarders udtalelse ved at spørge til dokumentationen bag. Thomas Horn har nemlig kontaktet en af de billige privatskoler i undersøgelsen og fået oplyst, at det reelt er væsentligt dyrere at gå på skolen, fordi for eksempel udflugter og lektiehjælp er tilkøbsydelser. De ulige sammenligning gjorde ham vred:

"Vi gør alt herude på skolerne for at få tingene til at hænge sammen trods stadig færre midler. Så bliver man altså frustreret over at skulle sammenlignes med skoler, som ikke har samme krav og samme standarder".

Udgifterne opgøres ikke ens

I undervisningsministerens svar til Thomas Horn i dag gennemgås udgifterne til private og offentlige SFO'er ud fra Danmarks Statstiks tal. Også her ser det ud til, at private SFO'er er billigere end kommunale. Men ministeren understreger nu, at de kommunale og private SFO'er opgør omkostningerne forskelligt, og derfor vil hverken oplysningerne omkring udgiftsniveau eller forældrebetaling umiddelbart kunne sammenlignes.

"Kommunerne opgør institutionernes direkte omkostninger (udgifter forbundet med selve pasningen som fx løn til personalet, forbrug af materialer m.v.) og deres indirekte omkostninger (udgifter til husleje, løbende vedligeholdelse, administration m.v.), mens man i regnskaberne for frie grundskoler kun opgør direkte omkostninger".

Bertel Haarder erkender også i svaret de forskelle, som Thomas Horn har peget på mellem de to skoletyper.

"Forskelle i omkostningsniveau og dermed i forældrebetaling kan også hænge sammen med forskelle i åbningstider og serviceniveau generelt. Forældrebetaling for henholdsvis kommunale og private SFO'er er derfor ikke direkte sammenlignelig".

Mere for pengene

Thomas Horn glæder sig over svaret fra Bertel Haarder:

"Det er godt, at ministeren nu erkender, at det var en hel uholdbar sammenligning, han havde gang i". Han mener, at ministerens udtalelse nærmest gjorde grin med de forældre, pædagoger, lærere og børn som har valgt folkeskolerne og deres SFO'er aktivt til.

"Haarders indrømmelse sender nu det klare signal, at forældrene roligt kan blive og i øvrigt værdsætte den vare, de får i det offentlige regi. De betaler ikke for meget, men får tværtom meget mere for pengene", siger Thomas Horn.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haarder erkender at folke- og privatskoler ikke kan sammenlignes

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS