Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Haarder: Det går godt med specialundervisningen i kommunerne

De lange ventetider er et minus, men ellers løfter kommunerne opgaverne på specialundervisningsområdet efter kommunalreformen, konkluderer undervisningsminister Bertel Haarder (V) i sin redegørelse til Folketinget om udviklingen på området i 2008.

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
29. maj 2009, kl. 12:36

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De årlige redegørelser fra de regionale udviklingsråd dokumenterer sammen med andre undersøgelser, at overflytningen af specialundervisningen fra de gamle amter til de ny kommuner er gået godt i 2008. Specialundervisningsområdet er dog fortsat præget af omstillinger og udvikling, lyder det i Bertel Haarders samlede redegørelse.

Læs redegørelsen her

D nye og større kommuner underviser i stigende grad elever med særlige behov i deres egne tilbud. Det har betydet, at nogle elever er blevet hentet hjem fra undervisningstilbud i andre kommuner, og at kommunerne selv har udviklet nye tilbud.

Både udgifter og elevtal er steget

Ifølge redegørelserne fra de regionale udviklingsråd er der ingen tegn på, at undervisningsudbuddet er blevet mindre specialiseret.

Det stigende resurseforbrug både på de regionale specialundervisningstilbud og på de kommunale specialskoler peger i samme retning. Udgifterne til det mest specialiserede område er steget med 23 procent fra 3.7 milliarder kroner i 2006 til 4.5 milliarder kroner i 2009.

Ikke kun udgifterne er steget. Det samme er antallet af elever. I 2001 blev cirka 19.500 elever undervist i meget specialiserede tilbud. I skoleåret 2007/2008 var der alene i specialklasser og specialskoler over 27.000 elever.

Behov for forstærket indsats mod ventetiden

På minussiden noterer både Bertel Haarders redegørelse og den undersøgelse, Danmarks Evalueringsinstitut, Eva, udgav tidligere på ugen af den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen, at mange kommuner stadig kæmper med at få den endelige henvisningsprocedure til specialundervisning på plads.

Et særligt problem er ventetiden på at begynde i det specialundervisningstilbud, der er henvist til. Her er der behov for en forstærket kommunal indsats, mener Bertel Haarder.

"Det er meget vigtigt, at alle børn får den specialundervisning, de har brug for. Heldigvis får flere børn i dag hjælp, og der er aldrig brugt så mange penge på området som nu", siger ministeren.

Undersøgelsen fra Eva har fået Bertel Haarder til at understrege, at specialundervisning ikke kan afvises med henvisning alene til manglende økonomi.

"Kommunerne har selvfølgelig ret til at udvikle og afprøve nye - og måske billigere - tilbud. Men vi må ikke slække på kvaliteten i undervisningen af elever med særlige behov - og derfor vil jeg fortsat følge udvikling nøje", siger Bertel Haarder.

Det udsagn vil uddannelsesordfører Marlene Harpsøe fra Dansk Folkeparti holde ministeren fast på. Hun har netop stillet ham dette spørgsmål:

"Efter at den nye Eva-evalueringsrapport har afsløret, at der i flere tilfælde er en langsommelig sagsbehandling af ansøgninger om specialundervisning, hvad vil ministeren da gøre for at sikre en mere effektiv sagsbehandling af ansøgningerne, således at de elever, hvis ansøgninger bliver imødekommet, hurtigt kan få den nødvendige undervisning, der sikrer, at eleven ikke sakker bagud fagligt?"

Uddannelsen for unge med særlige behov godt på vej

Antallet af unge på Ungdomsuddannelsen for unge med særlige behov, STU, stiger fortsat, og uddannelsen eksisterer nu i alle kommuner, viser Bertel Haarders redegørelse.

Specialskoler, højskoler, produktionsskoler og egentlige ungdomsuddannelsesskoler er blandt de mange forskellige udbydere af uddannelsen. Udviklingsrådenes redegørelser viser også, at kommunerne i høj grad bruger tilbud fra andre kommuner, når de skal tilrettelægge uddannelsen.

Praktikken foregår fortrinsvis på offentlige institutioner, men der eksisterer også praktikpladser på private virksomheder. Nogle elever kommer på McDonald's, mens andre arbejder på kommunens beskyttede værksted. De unges behov for at være del af et ungdomsmiljø tilgodeses ved, at der flere og flere steder opstår kollegielignende boformer i tilknytning til uddannelsen.

Fakta om redegørelsen

Undervisningsministerens redegørelse er en vurdering af udviklingen på specialundervisningsområdet det andet år efter kommunalreformens ikrafttræden.

Den bygger på de regionale udviklingsråds redegørelser af 1. maj 2009, på Årsrapport fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning og på statistiske oplysninger fra Danmarks Statistik og UNI-C, Statistik & Analyse, Evalueringen af Viso og Evas evaluering af den vidtgående specialundervisning efter kommunalreformen.

Redegørelsen omfatter følgende undervisningsområder: Specialpædagogisk bistand til småbørn, folkeskolens specialundervisning, specialundervisning til voksne og ungdomsuddannelsen til unge med særlige behov.

Læs redegørelsen via linket til højre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Haarder: Det går godt med specialundervisningen i kommunerne

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS