Haarder betvivler øget behov for specialundervisning

"Udgifterne til specialundervisning på specialskoler og i regionale tilbud er steget med næsten 50 procent på syv år. Vi taler om det måske hastigst stigende udgiftsområde overhovedet. Og så sidder vi og fører samråd, som om det er skåret ned til sokkeholderne", lyder det fra Bertel Haarder.

Han var i går kaldt i samråd af Uddannelsesudvalget for at fortælle, om han vil tage initiativer i forhold til de besparelser på specialundervisning, som DLF's budgetundersøgelse viser.

Men ministeren ville ikke forholde sig til DLF's undersøgelse, som ikke viser det endelige resultat af budgetforhandlingerne. Han understregede, at også antallet af børn, der henvises til specialundervisning er steget voldsomt.

"Det er rigtigt, at udgifterne er steget, men det er jo fordi behovet er steget. Når lærerne fortæller, at der sidder elever i klasserne, som ikke får, hvad de har behov for. Er det så ikke ministerens ansvar at gøre noget ved det?", spurgte Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Socialdemokraternes Leif Lahn var enig, og Pernille Frahm fra SF fulgte op med at henvise til Folkeskolens undersøgelse, der viste, at en tredjedel af lærerne oplever, at de har børn i klasserne, som ikke får den hjælp, de har krav på.

"Ingen skal komme og sige, at flere og flere børn har behov for specialundervisning. Det er en meget spekulativ betragtning, og hvad skulle være baggrunden? Det ville da være et kedeligt resultat af vores skolereform, hvor elevplaner, sprogsceening, læsehandlingsplan og ekstra timer netop er den forebyggende indsats, der skal sikre, at normalundervisningen fungerer", svarede Bertel Haarder. Han mener fra sine besøg på skolerne at vide, at det, der er problemet, er urolige elever, snarere end specialundervisningskrævende elever. Det vil ministeren løse med undervisningsassistenter.

KL's vejledning står ikke over loven

Pernille Frahm fra SF ville gerne have afklaret, om det er lovligt, at KL i budgetvejledningen til kommunerne anbefaler, at den økonomiske ramme til specialundervisning aktivt søges fastholdt, og at kommunerne før skoleårets start vurderer, hvilket serviceniveau det er muligt at arbejde med, når den økonomiske ramme er fastsat.

"Jeg troede, at folkeskolens formålsparagraf skulle være fokus, men her kan jeg se, at formålet skal rette sig efter den økonomiske ramme. Som jeg ser det, fratager KL børnenes rettigheder til specialundervisning".

"Jeg ved da ikke, hvordan de ellers skulle vejlede. Når de har lavet en aftale med staten, så er det da vigtigt, at de melder ud til kommunerne. Det betyder jo ikke, at de siger, at man ikke skal leve op til reglerne og ikke give eleverne, hvad de har krav på. Og jeg vil gerne understrege, at hverken skole eller kommune kan afvise at henvise til specialundervisning alene med henvisning til manglende økonomi. KL's vejledning står ikke over folkeskoleloven", svarede ministeren.

Analyse af specialundervisning i kommunerne på vej

Johanne Schmidt Nielsen ville vide, om ministeren ikke frygter, at der går viden og erfaring tabt på specialundervisningsområdet med kommunalreformen. Her henviste Bertel Haarder til, at KL og regeringen har aftalt at sætte en analyse i gang inden årets udløb af, hvordan specialundervisningen praktiseres i kommunerne i forhold til henvisningsmønstre, resursetildeling, omkostninger og effekt.

Udvalget fulgte umiddelbart efter samrådet med henvisning til DLF's undersøgelse op med et nyt spørgsmål til ministeren, om hvad han kan oplyse om den kommunale budgetlægning i forhold til udviklingen på specialundervisningen.