"Folketinget har vedtaget planerne for et år siden. Hvis vi begynder at lave om på det, vil ændringen blive endnu et led i det synderegister, som jeg skal høre på. Nu skal vi ikke have for meget slinger. Lov er lov, og lov skal gennemføres", siger Bertel Haarder.
Sophia har sendt et notat til Undervisningsministeriet, hvor man kritiserer virkelighedens elevplaner for ikke at leve op til at formålet: at styrke grundlaget for undervisningens planlægning. I stedet bruger skolerne dem overvejende til at orientere forældrene, mener tænketanken.
"Elevplanen er ikke kun et element i samarbejdet med forældrene, og sådan tror jeg heller ikke den bliver brugt. Planen er et meget vigtigt led i samarbejdet mellem lærer og elev, og eleverne er så vidt jeg ved meget glade for dem, der hvor de findes. Eleverne tager dem som udtryk for omsorg", siger Bertel Haarder.
Sophias kritik af, at elevplanerne ensidigt sætter fokus på faglighed, får ikke undervisningsministeren på andre tanker.
"Elevplanerne skal især tage udgangspunkt i planmål og trinmål", siger undervisningsministeren. "Så udgangspunktet er det faglige, men jeg vil gerne tilføje at jeg er enig med Skolerådet, som i indledningen til deres nye rapport nævner, at man ikke skal glemme de andre målsætninger. I den forbindelse glæder jeg mig til at høre, hvad skolerådet kommer med af forslag."
Et forslag fra Sophia om, at der bliver udarbejdet en vejledning om elevplaner, tror Bertel Haarder bygger på manglende viden. Undervisningsministeriet vil nemlig gerne udarbejde sådan én, men KL, Danmarks Lærerforening og Skole- og Kulturchefforeningen har på et møde med ministeriet udtrykkeligt frabedt sig sådan et initiativ.
Haarder afviser Sophias kritik af elevplaner
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.