"Et 'rullende klasseskift' i enkelte fag vil for mig at se ikke nødvendigvis være ensbetydende med en afskaffelse af klassebegrebet. Jeg har et åbent sind over for at debattere, om klassebegrebet kan have andre former og et andet indhold end den betydning, der almindeligvis lægges i begrebet i dag", skriver undervisningsminister Bertel Haarder i et svar til Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini.
Haarder: Vi skal ikke på forhånd afskære løsninger
Det er statsministeren, som op 360 grades eftersynet af folkeskolen i et interview i Berlingske Tidende har nævnt det rullende klasseskift, hvor eleverne rykker et klassetrin op ud fra deres evner og modenhed.
Den udmelding har fået Christine Antorini til at frygte, at regeringen er interesseret i at opløse klassebegrebet. Derfor har hun bedt undervisningsministeren forklare, "hvordan et såkaldt 'rullende klasseskift' i enkeltfag, hvor eleverne er fagligt dygtigere end deres klassekammerater, skal kunne foregå i praksis i folkeskolen, og hvad det vil betyde for den enkelte elevs tilhørsforhold til en klasse, som det er beskrevet i folkeskoleloven i dag?"
Undervisningsministeren svarer ikke konkret på, hvordan det kan fungere men henviser til, at eftersynet er sat i gang for at bringe nye initiativer og konstruktive idéer i spil.
"Det indebærer lyst og mod til at se fordomsfrit på de grundfæstede sædvaner, undervisnings- og organisationsformer, som konstituerer dagens folkeskole. Vi skal ikke på forhånd afskære andre løsningsmuligheder end de kendte", skriver Bertel Haarder i sit svar til Christine Antorini.
Antorini: Hvad betyder det for klassen som princip?
I folketinget har Haarder og Antorini tidligere diskuteret det rullende klasseskift, hvor Antorini også forsøgte at få svar på, hvad det betyder, og hvordan det skal fungere.
"Hvad gør man, hvis det nu er, at en elev er rigtig dygtig til dansk, sådan at den pågældende egentlig burde gå i en klasse over? Hvis man er for dygtig til 6. klasse, skal man så rulle op til 7. klasse i dansk, mens man, hvis man ikke er så god i matematik, så ruller ned til 5. klasse, hvis man ikke ligger på 6. klasses niveau, og hvad betyder det for hele klassen som princip?", spurgte hun Haarder.
"Det er jo heldigvis ikke sådan, at de rullende klasseskift er noget, statsministeren har opfundet som et fantasifoster. Det er noget, der foregår midt i Danmark", svarede Haarder og henviste til, at man benytter sig af det på Præstemarksskolen i Hinnerup i Midtjylland.
Siden 2000 har skolens indskolingselever gået i aldersintegrerede grupper, så der ikke er børnehaveklasse, 1. og 2. klasse på skolen. Hvert år bliver der nedsat nye 3. klasser med de elever, som er klar til det. På skolen er der også rullende indskoling, så eleverne starter i de aldersintegrerede grupper den første måned efter de er fyldt seks år.
Ny eller eksisterende mulighed?
I debatten i Folketinget bad Antorini så undervisningsministeren svare på, om det rullende klasseskift er noget nyt, eller om man allerede i dag har mulighed for at gennemføre det.
"Enten er det noget, man kan allerede i dag, og det er jo fint nok, det bakker vi selvfølgelig helt op, eller også er det noget nyt, som man ikke kan i dag, og så er det dér, vi er optaget af, hvad det egentlig er, statsministeren mener, for det vil være et meget nyt princip, hvis man i virkeligheden opløser klassebegrebet. Vi er optaget af, at man er en del af et klassefællesskab, fordi vi ved, det løfter fagligheden. Så hvordan skal man håndtere, hvis man er god i et fag og dårlig i et andet fag i forhold til det her rullende klasseskift?" spurgte Antorini.
"Jeg vil råde fru Christine Antorini og Socialdemokraterne til at være lidt mere positive i den spændende skoledebat, vi har, i stedet for at stikle og prikke og spørge, hvad er nu det og så videre", svarede ministeren.
"Der er absolut ikke tale om, at statsministeren kun interesserer sig for det, der kræver regelændringer. Han prøver at få debatten væk fra spørgsmålet om regler og over til spørgsmålet om mål og resultater. Derfor indbyder han til partnerskab. Det er netop, for at vi ikke skal lave regler, det er, for at vi skal aftale mål og resultater".
Antorini fastholdt sit spørgsmål, om det rullende klasseskift er noget nyt, eller om det er en mulighed, som allerede eksisterer.
"Hvor er det dog en sur og negativ vinkel", sagde Haarder.
"Jeg ved ikke, om der er visse ting, man kan, og visse ting, man ikke kan. Jeg ved bare, at der er en skole, hvor man har rullende skoleoprykning, eller hvad man skal kalde det, og hvor det fungerer udmærket, og jeg ved, at det altså ikke strider imod loven. Der er i øvrigt også mulighed for at få dispensation, hvis der er noget, der strider imod loven".
Haarder afviser ikke en opløsning af klassen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.