Haarder afviser, at der spares på specialundervisning

Det var uddannelsesordførerne fra Socialistisk Folkeparti og Socialdemokraterne, Pernille Frahm og Christine Antorini, som havde indkaldt til samrådet i Uddannelsesudvalget.

De henviste til, at Danmarks Lærerforenings budgetundersøgelse viser, at der igen i år er kommuner, som sparer på udgifterne til specialundervisning. De bad ministeren redegøre for, hvordan han vil sikre, at behovet for specialundervisning bliver vurderet ud fra barnets behov og ikke kommunernes økonomi, de stillede sig kritiske over for ventetiden til både en vurdering fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) og til den vidtgående specialundervisning, når den er blevet bevilget.

Haarder afviser, at der bliver sparet på specialundervisningen.

"Langt flere elever får den hjælp, de har behov for, og det koster mange, mange penge", siger han og henviser til, at udgifterne til specialundervisning er steget.

Ifølge tal fra Uni-C modtager 8,4 procent af eleverne specialundervisning. 4,6 procent går i specialklasser, 3,2 procent modtager støtte i normalklassen, mens 0,5 procent går i skole i dagbehandlingstilbud eller behandlingshjem.

Haarder: Økonomien er ikke styrende

Haarder mener ikke, at kommunerne sætter økonomien over elevernes ret til specialundervisning og dermed bryder loven.

"Det er ikke nogen forbrydelse, at kommunerne også ser på udgiftsniveauet, det må bare ikke gå ud over børnenes behov for specialundervisning", sagde han.

I deres spørgsmål henviste Antorini og Frahm også til Danmarks Lærerforenings nyligt gennemførte budgetundersøgelse, som viste, at mange kommuner har planer om at spare på specialundervisningen.

"Men de besparelser, som viser sig ved en rundringning er ikke altid, hvad de udgiver sig for", sagde Bertel Haarder. Han henviste til, at de budgetter og regnskaber, som kommunerne har indberettet, viser, at der bliver brugt flere penge på specialundervisning.

Færre har grund til at klage

Ministeren forholdt sig også til antallet af klager, som Klagenævnet har modtaget om specialundervisning. Af de sager, som blev behandlet i 2008, omgjorde Klagenævnet i 43 procent af tilfældene kommunens afgørelse. Det svarer til 70 sager, hvoraf de 17 blev sendt til fornyet behandling.

"Tilbage er kun 53 sager, hvor man med sikkerhed kan sige, at eleverne ikke fik det tilbud, de burde have haft. Sætter vi det i forhold til antallet af klageberettigede forældre i specialundervisningen, er tallet forsvindende lille: 53 ud af ca. 25.000 elever. 53 sager er 53 for meget. Ingen tvivl om det. Men det giver ikke grundlag for at konkludere, at kommunerne ser stort på folkeskoleloven", sagde Bertel Haarder.

Forslag: Garanti skal sikre mod ventetid

Pernille Frahm fastholdt, at selv om det samlede billede af resurserne på specialundervisningsområdet viser, at der blive brugt flere penge, så er der kommuner, som skærer ned, og det er væsentligt at fokusere på.

Christine Antorini foreslog, at der indføres en garanti for, hvor længe man skal vente på specialundervisning eller en vurdering af specialundervisningsbehovet. Men en sådan garanti giver ikke nogen mening, mener Haarder, da kommunerne er forpligtede til at give børn det undervisningstilbud, de har brug for. Dermed er garantien der allerede, og da så mange instanser er indblandet, må man acceptere ventetid.