Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Hård kritik af regeringens visioner for økologi

Tandløst og ukonkret, sådan lyder fødevareforsker Bent Mikkelsens dom over regeringens udkast til en økologi-vision. "Ikke ambitiøst nok", lyder det fra økologer og oppositionen.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
7. februar 2011, kl. 13:56

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Regeringen kan ikke nå sit eget mål om en fordobling af det økologiske areal i 2020 med den økologivision, som netop er sendt i høring.

Paul Holmbeck er direktør i Økologisk Landsforening. Han mener, at visionen slet ikke er ambitiøs nok.

"Visionen tager ikke fat i de store tandhjul, der vil få økologien til at rykke. Som det ser ud nu, når regeringen ikke målet fra Grøn Vækst," siger han til Altinget Fødevarer.

Helt konkret peger foreningen på, at der mangler effektive markedsrettede initiativer i udkastet samt mål for økologi i offentlige køkkener.

Fødevareekspert er skuffet

Professor og fødevareforsker Bent Egbjerg Mikkelsen, Aalborg Universitet, er "temmelig skuffet over detaljeringsgraden" af udkastet til en ny økologivision.

"Det her er noget tandløst og slet ikke nok til, at Danmark kan bevare sin førerposition som økologiland. Hensigtserklæringerne er sådan set fine nok, men de er noget ukonkrete," siger han til Altinget.

Bent Egbjerg Mikkelsen så hellere, at der blev fokuseret meget mere på forbruget af fødevarer uden for hjemmene - altså offentlige og private storkøkkener. Det er altså ikke, når den enkelte forbruger i supermarkedet vælger mellem den økologiske eller

Der står blandt andet, at storkøkkenerne skal have bedre mulighed for at samarbejde med eksempelvis Økologisk Landsforening omkring omlægning, at der skal udarbejdes materiale til indkøberne, samt at det økologiske spisemærke skal kommunikeres klart på Fødevarestyrelsens hjemmesider.

"Jeg har respekt for, at ministeren lægger vægt på, at udviklingen skal være markedsstyret. Men hvis det virkelig skal batte, så skal man gå ind og støtte kommunerne i forbindelse med uddannelse, viden og indsamling af data omkring brugen af spisemærket, altså hvordan udbuddene skrues sammen".

Oppositionen vil mere

Også Socialdemokraterne ønsker økologimål for offentlige indkøb.

"Der er for eksempel kæmpe potentiale i offentlig indkøb, hvis man virkelig vil sætte skub i økologien. Der skal gøres noget konkret på både udbuds- og efterspørgselssiden," siger socialdemokratiets miljøordfører Mette Gjerskov.

Det endelig udspil skulle ifølge Fødevareministeriet blive offentliggjort i midten af februar.

Regeringens økologi-vision

Det vil regeringen ifølge udkastet til "økologivisionen":

1: arbejde for, at EU-reglerne bliver fortolket ens

2: sikre, at økologernes særlige præmisser indarbejdes i miljøgodkendelsessystemet

3: arbejde for godkendelse af alternative plantebeskyttelsesmidler

4: styrke fremtidens sortsudvalg i økologisk planteavl

5: gennemføre en rammevilkårsanalyse

6: midlertidig frugt- og bæretableringsstøtteordning

7: øremærke midler til investeringsstøtte

8: fremme udvalgte økologiske sektorer

9: styrke dialogen med erhvervet om biogaspilotprojekter

10: analysere baggrunden for økologiske afhoppere

11: analysere eksportpotentialet

12: initiere udarbejdelsen af en eksportstrategi

13: fremme økologi i madkulturen

14: fremme udbredelsen af spisemærket

15: udnævne økologiambassadører der skal styrke økologiens budskaber

16: mere økologi i landbrugsuddannelsen

17: styrke viden og rådgivningssiden fra jord til bord

18: fremme forbrugerinformationen om økologi

Kilde: Altinget Fødevarer

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Hård kritik af regeringens visioner for økologi

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS