Regeringen foreslår i sin nye folkeskolereform, at det vejledende timetal for de praktisk/musiske, som omfatter idræt, sløjd, hjemkundskab, håndarbejde, billedkunst og musik, øges med én lektion om ugen i 3. og 6. klasse. Det kan lyde som en forbedring, men formændene for sløjd-, håndarbejds- og billedkunstlærerne er langt fra imponerede.
"Det er jo nærmest ingenting til fem fag. Og regeringen taler jo her om det vejledende timetal. Vi har i årevis ønsket, at det vejledende timetal blev gjort til minimumstimetal, for der er nærmest ingen steder, børnene får det vejledende timetal. Nogle steder har man slet ikke noget sløjd, og andre steder meget lidt", siger sløjdlærernes formand Leif Rosenbech.
Håndarbejdslærernes Hanni Eskildsen er enig:
"Det er da rigtig fint, at man hæver det vejledende timetal, men i øjeblikket kører størstedelen af kommunerne på minimumstimetallet. Og nogle steder henter man timerne ind til de praktisk-musiske fag i studieuger, så man kun har det i en blok en gang om året. Det giver jo slet ikke den fordybelse, som de her fag fortjener".
Billedskunstlærernes formand Alice Carlslund synes, reformen bærer præg af, at politikerne ikke ved, hvad der foregår ude på skolerne.
"Sikken en gang blålys. Børnene har brug for at lære visual literacy. Det kan de i billedkunst, men ikke, når man bliver ved med kun at sikre faget 1 time om ugen i 1. og 5., og to timer fra 2.-4. Der burde være to timer på alle klassetrin".
Styrkelsen af fagene er blevet væk
De tre formænd undrer sig over, hvor alle de gode intentioner hos undervisningsministeren er blevet af.
"Da hun sad i opposition, blev rådgivningsgruppens anbefalinger og Ann Bamford brugt som løftestang til at få skovlen under den daværende regering. Men de ting, hun klandrede den tidligere regring for, er slet ikke med her. Der er udkommet fire rapporter om de kreative fag inden for de seneste år: Nordisk ministerråd om kreativitet i praksis, Plusrapporten fra kulturministeriet, som viser, at der ikke er nogen grund til at lave fosøg, for det er allerede bevist, at de praktisk-musiske fag virker, og man skal have mere af det. Og to rapporter fra Rambøll og Hannemann, som viser, hvor dårligt det står til med linjefagsdækningen. Det virker som om regeringen fuldstændig har overset dem", siger Alice Carlslund.
I reformen kan man læse, at
"De praktiske/musiske fag skal være gennemgående fag i børnenes skolegang, så de kan bidrage til at understøtte den faglige udvikling og folkeskolens øvrige fag. Fagene skal fx tydeliggøre, at det, eleverne lærer i skolen, kan omsættes til praktiske og anvendelige ting. Og fagene skal bidrage til at motivere og engagere eleverne og fremme deres kreativitet".
Men konkret er der ikke mere at hente, end den ene ekstra vejledende time i 3. og 6. klasse og planer om at lave forsøg for at afdække effekterne af læringen i fagene. Og så er det spørgsmålet, om de nye aktivitetstimer skal indholde elementer af de praktisk-musiske fag.
"Det slår mig, når Antorinis taler om aktivitetstimer. Det er ikke et begreb, vi kender inden for det praktisk-musiske. Der taler vi dannelse, for det et dannelsesfag. Hun taler om aktivitetstimerne, som om det praktiske-musiske er noget, pædagoger kan komme ind og varetage. Så bliver det udelukkende beskæftigelse uden dannelsestænkning bag", siger Alice Carlslund.
Og Hanni Eskildsen tillægger:
"Der står omkring aktivitetstimerne, at de skal understøtte de faglige undervisningstimer. Så må man gå ud fra, at det er lærertimer, så er det reel undervisning. Hvis det bare bliver andre, der skal gå ind og læse dem, så aner vedkommende jo ikke, hvad formålet er med det, de laver. Så bliver det virkelig bare aktivering".
Det billede, som statsministeren tegnede af den sammenhængende skoledag, hvor Emil undervejs smuttede ned i sløjd for at arbejde med noget, kan praktisk blive meget svært, fortæller de tre formænd. Der er sikkerhed, der skal tages hensyn i sløjdlokalet, så dér kan matematiklæreren ikke bare gå ned. Og rent praktisk er faglokalerne oftest fuldstændig booket med timer, så der er ikke plads til, at ungerne på et hvilket som helst tidspunkt kan smutte forbi.
Håndværk og Design kræver efteruddannelse
I reformteksten står også, at regeringen vil slå håndarbejde og sløjd sammen til det nye fag håndværk og design.
Hanni Eskildsen glæder sig over, at det nu kommer på tryk, mens Leif Rosenbech er lidt mere tøvende over for det nye fag. De understreger begge, at det vil kræve efteruddannelse.
"Det er strengt nødvendigt, for hovedparten er kun uddannet inden for et af de to fagområder. Hvis man som sløjdlærer skal inddrage det tekstile, så får vi store problemer. Og det samme gælder jo håndarbejdslærerne. Så jeg vil da virkelig håbe på, at nogle af midlerne også går til vores efteruddannelse. Vi har foreslået en løbende implementering af faget, så man ikke står med problemet fra sommerferien", siger Leif Rosenbech.
Hanni Eksildsen har svært ved at se, at sløjd- og håndarbejdslærerne får det løft, de har brug for.
"Jeg kan ikke lade være med at grine, når jeg sidder og læser om kompetenceløftet af lærerne med en milliard fordelt over seks år på 60.000 lærere. Og så står der tilmed, at det skal lægges oveni den nuværende efteruddannelse af lærerne. Der er jo ikke noget at få. Og hvis vi endelig får kurser, så er det kommunale kurser om inklusion, LP-model eller andet. Fagfaglige kurser er der ikke penge til, og de bliver ikke udbudt", siger Hanni Eskildsen.
Håndværkslærere: Hvor er styrkelsen af de praktisk-musiske fag i reformen?
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.