Håboskolerne: Eleverne får for lave karakterer

Som helhed ligger karaktererne på Håboskolerne lavere end landsgennemsnittet. I 2003 var der 37 procent af Håbo-eleverne, der ikke opnåede karakteren 'godkendt' i samtlige fag mod 26 procent på landsplan. Ifølge inspektionsrapporten opnår eleverne i Håbo ikke de karakterer, de burde, i henhold til elevsammensætningen. Karaktererne tyder på, at Håboskolerne er ved at udvikle sig til, hvad rapporten kalder 'tre-fags-skoler', det vil sige at hele undervisningen er indrettet mod, at eleverne skal få 'godkendt' i svensk, engelsk og matematik på bekostning af alle de øvrige fag. Desuden klarer drengene sig i forhold til pigerne dårligere, end de gør på landsplan.

Rapporten fremhæver Håboskolernes arbejde med normer og værdier, som har betydet, at børnene føler sig trygge. De åbne og lyse lokaler fremhæves også, men samtidig skriver inspektørerne, at børn som har behov for ro til at lære, har svært ved at koncentrere sig i det åbne skolemiljø.

Inspektionsrapporten skriver at, kommunen bør øge elevernes indflydelse på egen uddannelse, analysere årsagerne til de dårligere karakterer, sikre at samtlige elever får den garanterede undervisningstid og sikre, at elever, der har vanskeligt ved skolearbejdet, får særlig støtte.

Folkeskolen besøgte Gransäterskolan i Håbo Kommune i 1998. Den var bygget om for 45 millioner kroner og delt i afdelinger med omkring 90 børn i hver den lille skole i den store. Til gengæld var klasse og klasselokaler afskaffet og de fleste vægge fjernet eller erstattet med glasvægge. Det var en central beslutning i kommunen at udvikle hele skolevæsenet på én gang, og der var en del utilfredshed blandt medarbejderne over beslutningen ovenfra. Men samtidig tiltrak den nye pædagogik også mange lærere udefra.