Håb på Grønland

Hjemmestyret vil gerne være med til at forhandle nye overenskomster for lærerne på Grønland – på visse betingelser.

Sådan lyder meldingen, efter medlemmerne af Grønlands Lærerforening i slutningen af april stemte nej til et forslag om nye overenskomster.

– Hjemmestyret vil først mødes med os, når vi har fundet frem til et nyt grundlag at forhandle på, siger formanden for GLF, Claus Jochimsen.

Lærerne vil have mere i lønningsposen, og det skal de andre forbund i tjenestemændenes centrale forhandlingsorganisation, NAK, gå med til.

– Tre af de fem forbund i NAK stemte ja til deres overenskomster, så de vil nok ikke gå med til, at vi lærere bliver forgyldte, siger Claus Jochimsen.

Alligevel tror han, det lykkes at få de øvrige forbund i NAK til at acceptere et udspil, der kan få lærerne til at stemme ja.

– For det første vil de øvrige forbund ikke miste noget af det, de har sagt ja til. For det andet har vi før med held skævdelt overenskomsterne indenfor NAK, uden at det er kommet os til gode. Så nu må det være vores tur til at få lidt mere end de andre, siger Claus Jochimsen.

Han vil foreslå, at lærerne starter på løntrin 24 i stedet for 21 og slutter på løntrin 39 i stedet for 38. Det vil koste omkring tre millioner kroner om året.

En gruppe lærere havde så store forventninger til forårets overenskomstforhandlinger, at de nu har sendt et åbent brev til hjemmestyret. Her giver de udtryk for deres frustrationer over, at hjemmestyret ikke vil anderkende deres arbejde ved at give dem betydeligt mere i løn.

Samtidig gør lærerne opmærksom på de vanskelige pædagogiske vilkår, de må arbejde under. Der mangler både lærere, klasseværelser og undervisningsmaterialer på grønlandsk, og det går ud over arbejdet med den enkelte elev.

Henrik Stanek er freelancejournalist