Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Håb på Grønland

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
13. juni 1997, kl. 02:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Hjemmestyret vil gerne være med til at forhandle nye overenskomster for lærerne på Grønland – på visse betingelser.

Folkeskolen nr. 24 1997

Sådan lyder meldingen, efter medlemmerne af Grønlands Lærerforening i slutningen af april stemte nej til et forslag om nye overenskomster.

– Hjemmestyret vil først mødes med os, når vi har fundet frem til et nyt grundlag at forhandle på, siger formanden for GLF, Claus Jochimsen.

Lærerne vil have mere i lønningsposen, og det skal de andre forbund i tjenestemændenes centrale forhandlingsorganisation, NAK, gå med til.

– Tre af de fem forbund i NAK stemte ja til deres overenskomster, så de vil nok ikke gå med til, at vi lærere bliver forgyldte, siger Claus Jochimsen.

Alligevel tror han, det lykkes at få de øvrige forbund i NAK til at acceptere et udspil, der kan få lærerne til at stemme ja.

– For det første vil de øvrige forbund ikke miste noget af det, de har sagt ja til. For det andet har vi før med held skævdelt overenskomsterne indenfor NAK, uden at det er kommet os til gode. Så nu må det være vores tur til at få lidt mere end de andre, siger Claus Jochimsen.

Han vil foreslå, at lærerne starter på løntrin 24 i stedet for 21 og slutter på løntrin 39 i stedet for 38. Det vil koste omkring tre millioner kroner om året.

En gruppe lærere havde så store forventninger til forårets overenskomstforhandlinger, at de nu har sendt et åbent brev til hjemmestyret. Her giver de udtryk for deres frustrationer over, at hjemmestyret ikke vil anderkende deres arbejde ved at give dem betydeligt mere i løn.

Samtidig gør lærerne opmærksom på de vanskelige pædagogiske vilkår, de må arbejde under. Der mangler både lærere, klasseværelser og undervisningsmaterialer på grønlandsk, og det går ud over arbejdet med den enkelte elev.

Henrik Stanek er freelancejournalist

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Håb på Grønland

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS