Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Gyldendal-direktør langer ud mod Haarders test

Giv innovationen bedre vilkår ved at styrke projektarbejdet og elevernes fantasi. Og genindfør så de gruppeprøver, der lige er blevet sløjfet. Det var budskabet fra det årlige sommertræf på forlaget Gyldendal Uddannelse.

Tonny Hansen
Start debatten
16. juni 2006, kl. 10:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De to svenske managementguruer Kjell Nordström og Jonas Ridderstråle har skrevet en bog med titlen "Karaoke Capitalism". Den beskriver efterligning som den drivende kraft og det bærende princip, og det udtryk tog direktør Mathias Bruun udgangspunkt i, da han fortalte om forlagets forhold til de nationale test, der formentlig bliver den virkelighed både lærere og lærebogsforfattere kommer til at forholde sig til i fremtiden.

"Hvis man ønsker at tjekke elevernes paratviden, stave og regnefærdighed og evner til simpel problemløsning er det udmærket at indføre standardiserede test. Men til at teste elevernes evne til selvstændig stilling, samarbejde, kommunikation, vurdering, nytænkning og kreativ problemløsning duer de ganske enkelt ikke", sagde han.

"I dag er to tredjedele af verdensøkonomien baseret på discount. To ud af tre varer produceres ud fra devisen om at det skal ligne, smage, føles eller lugte som det kendte produkt - men det skal være lidt billigere", sagde direktøren for Gyldendal Uddannelse. Han frygter for, at der lurer en potentiel katastrofe i de test, regeringen er i gang med at indføre:

"Når innovation bliver afgørende for Danmarks chance i en global økonomi baseret på 'Karaoke Capitalism', så er det sprængfarligt at indføre et målrettende testsystem, som kun kan evaluere det faktuelle og kvantificerbare", sagde han, og fortsatte: "Det er udsigtsløst for Danmark at basere sin økonomi på imitation, for på den måde kan vi ikke udkonkurrere lavtlønslandene".

Skriftlige og standardiserede afgangsprøver i stort set alle fag er ikke vejen frem. I stedet går han ind for en skole, hvor arbejdet kan udtrykkes med ordene problemløsning, samarbejde, nytænkning, eksperimenteren og kommunikative kompetencer.

"Kun på den måde kan vi forberede eleverne på en verden styret af 'Karaoke Capitalism'", sagde Mathias Bruun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Gyldendal-direktør langer ud mod Haarders test

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS