Folkeskolen er et af de allerstørste valgkampstemaer, og det giver os lærere en gylden mulighed for at få vores stemme hørt inden 24. marts. Alt for ofte bliver vi nemlig talt om – og ikke med.
Det er ikke nu, vi skal krybe langs panelerne. Derfor har jeg en opfordring til alle Folkeskolens læsere: Tag jeres plads i valgkampen. Fyld noget. Sig noget.
Grib en kollega ved armen, og gå til alle de valgdebatter, I overhovedet kan komme i nærheden af eller invitér politikerne på skolebesøg. Giv den gas med god skoledebat på sociale medier, hvis sofaen frister mere end det lokale forsamlingshus.
Jeg har samlet de fem spørgsmål om skolen, jeg mener, politikerne er nødt til at forholde sig til i valgkampen. Men hvad mener du? Skriv gerne om dine mærkesager i kommentarsporet.
Socialdemokraterne har allerede budt op til skoleøkonomisk dans med deres forslag om at bruge fem milliarder mere om året på en såkaldt Lilleskole – og på at ansætte 4.000 lærere til den. Og Danmarks Lærerforening har i dag igangsat en kampagne for milliardinvesteringer i folkeskolen.
Men vi har aldrig brugt flere kroner per elev endnu, hører man ofte i de politiske debatter. Og ja, det er rigtigt nok, hvis man gør det op i kroner og øre.
”Men det tal fortæller bare ikke ret meget om den reelle udvikling,” lød det fra den anerkendte økonomiprofessor Nina Smith for tre måneder siden.
Hun slår fast, at folkeskolen langt fra er fulgt med velfærdstigningen, og det vil netop kræve investeringer i milliardklassen, hvis den skal løftes op på niveau.
Det vil derfor være oplagt at spørge politikerne fra samtlige partier: Hvor meget vil I investere i folkeskolen? Og hvad skal investeringerne bruges til?
Skoledanmark er splittet i to, når det gælder synet på børnene i skolen. På den ene side taler fortalerne for ”det nye” børnesyn om vigtigheden af at se bagom elevers adfærd og tilgodese deres individuelle behov, mens modstanderne af det nye børnesyn holder fast i vigtigheden af, at eleverne lærer at indordne sig klassens fællesskab.
Det er meget skarpt sat op, men der er ingen tvivl om, at børnesynsdebatten har været den hedeste og hårdeste på Folkeskolen debatsider de seneste par år, og den har haft en spillover-effekt på debatten om PDO og lærernes mulighed for fysisk indgriben. Men mener politikerne, at kommuner bør have et børnesyn eller ej?
Når jeg tager til valgdebatter, vil jeg spørge:
Gør børn det så godt, de kan? Eller er PDO det egentlige problem, når der skal skabes ro i klassen?
Når jeg taler med lærere fra hele landet, er det ret normalt at have en exit-strategi for, hvordan de enten kan gå ned i tid eller forlade lærergerningen helt.
Man skal heller ikke lede længe i kommentarsporene på Folkeskolens facebookside for at se, hvor bekymret mange lærere er for, om de kan holde til lærerlivet helt frem til pensionsalderen.
Fortæl politikerne om, hvordan et lærerliv i din drømmeskole skal se ud. Og spørg dem:
Hvad vil I gøre for at realisere den drømmeskole?
Det allervigtigste emne igennem hele mit lærerliv har netop været inklusion. Det hænger uomtvisteligt sammen med de andre emner her i valgdebatguiden som økonomi, børnesyn og arbejdsforhold.
Statsministeren tog det også med i sin valgudskrivelsestale, hvor hun fremhævede den fejlslagne inklusion i folkeskolen, og få timer efter fulgte Inger Støjberg (DD) og krævede et opgør med inklusionen. Det er interessante udtalelser, særligt i en tid, hvor kommuner har fundet inspiration i Lillehammer og planlægger den næste inklusionsbølge.
Det er altid et godt debattrick at tage folk på ordet. Derfor vil jeg foreslå, at I spørger jeres lokale politikere, om de også mener, at inklusionen har været fejlslagen. Og ikke mindst:
Hvad vil de gøre ved inklusionen?
Til sidst bliver vi nødt til at tale om faglighed. For det er virkelig bekymrende, at knap 12 procent af eleverne dumper enten dansk eller matematik. Dumpeprocenterne er endda stigende i disse år.
Der er nok ikke et enkelt svar på udfordringen, men det må relevant at spørge vores politikere:
Hvordan sikrer vi, at flere elever kommer igennem deres skolegang med et fagligt niveau, så de kan komme godt videre i uddannelsessystemet?
Hvad er din vigtigste mærkesag for skolen? Skriv endelig i kommentarsporet, diskuter med kollegerne og stil krav til politikerne.
Det vigtigste er, at lærernes stemme bliver hørt. God valgkamp!
Hvad mener du? Fem spørgsmål om skolen skal afgøre mit kryds
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.