Forsker: Sådan bliver du lærernes yndlingsskoleleder

Vrede forældre, urimelige politiske krav og alt for stram økonomi.  

Det er ikke altid nemt at være den øverste leder på en folkeskole, og hvis man ovenikøbet også vil være vellidt blandt sine ansatte, så skal man gå en svær balancegang hver eneste dag.  

Det fortæller Ronni Laursen, der er ph.d. og lektor i uddannelsesvidenskab på DPU under Aarhus Universitet.  

I forbindelse med en netop udgivet forskningsartikel har han interviewet 22 lærere fra fire forskellige skoler om, hvad der kendetegner en god skoleleder, samt hvad god skoleledelse betyder for lærernes arbejde.  

Og her peger lærerne på særligt tre ting, som lederne enten skal gøre, eller holde sig langt fra at gøre, hvis de vil opfattes som gode ledere af skolens lærere. 

Lærernes ser derfor gerne, at lederen komme ud i klasserne med jævne mellemrum for at bevare følingen med skolens praksis, fortæller forskeren, men erkender samtidig, at det er nemmere sagt end gjort af mindst to grunde. 

”Skolens øverste ledere er for det første under et generelt stigende arbejdspres. Mere og mere af deres tid går med møder og administration af ting, der ikke har noget direkte at gøre med undervisningen. Derfor ender de ofte med at uddelegere de opgaver, der har med undervisningen at gøre, til faglige ledere, viceledere eller afdelingsledere, og så er det vanskeligt at holde fingeren på pulsen i forhold til, hvad der foregår ude i klasserne”, forklarer han.  

Hvis lederen faktisk inviterer sig selv ud i en klasse for at overvære undervisningen, skal desuden være meget opmærksomme på, at det ikke udvikler sig til noget, som lærerne opfatter som overvågning.  

”Der er noget med gensidig tillid i de her situationer. Lærerne skal kunne have tillid til, at lederne ikke bruger, den viden de har, mod lærerne. Den tillid kan lederne bygge op over tid, men den kan også hurtigt sættes over styr, hvis de kritiserer læreren så snart de ser noget, som de ikke synes er optimal undervisning eller klasseledelse. Til gengæld skal lederne stole på, at lærerne udviser professionel dømmekraft,” forklarer Ronni Laursen. 

Og det er den en god grund til. 

”Amerikansk forskning peger på, at skoleledere skal være mere tydelige med deres instruktioner i, hvordan lærerne skal gribe deres konkrete undervisning an. Det fænomen bliver nogle gange oversat til læringsledelse, og det mener ingen af de lærere eller ledere, som jeg har talt med, er god ledelse,” understreger Ronni Laursen.  

Dog forventer nogle lærere, at lederen skrider ind, hvis andre lærere ikke lever op til de standarder, som man kan forvente af en lærer.  

”Der er en overraskende grad af selvjustits blandt flere af de lærere, jeg har talt med. Der er en professionel stolthed forbundet med lærergerningen, og her forventes lederen at træde i karakter, hvis kollegaer gør noget, der kan gå ud over skolens eller professionens gode ry”, fortæller lektoren.  

”Læreren forventer, at deres øverste ledere har en form for politisk tæft, der gør, at de kan læse det politiske spil og kan se, hvornår det er vigtigt at skolen gør meget for at implementere nye tiltag, og hvornår man ikke behøver at lægge så meget energi i det,” siger Ronni Laursen og tilføjer, 

”Lærerne skal omstille sig til nye tiltag hele tiden, og det er rigtig hårdt, når man i forvejen har en travl arbejdsdag. Så kan man undgå det en gang eller to, så letter det jo deres arbejdsliv rigtig meget.”