Vagn Strandgaard, læreruddannet og psykolog
Hvordan går det med de fællesskabsfremmende aktiviteter?
”Mange steder går det desværre stille og roligt den forkerte vej. Det bekymrer mig. Børnene skal lære at være sammen, håndtere konflikter og finde sig selv i mødet med andre. Det sker netop på vandreturen, i dramaugen og i fællessangen.
Når opbakningen daler, er det sjældent, fordi nogle er direkte modstandere. Men rammen omkring skolen har i mange år signaleret og prioriteret, at det rigtige arbejde foregår i fagtimerne, og alt det andet må komme ved siden af, hvis der er tid.
Lærerne mangler i den grad luft, opbakning og mandat til at prioritere, at eleverne lærer at være i og udvikle fællesskabet. Derfor ender vi i en individualiseret præstationskultur med pressede børn, og så vælges det fælles fra af ren nødvendighed.”
Hvad er det gode argument til lærerne for at få tid, plads og mulighed for at lave disse aktiviteter?
”Mit argument til lærerne er enkelt: I skal ikke forsvare lejrturen og temaugen som en undtagelse. I skal turde sige, at det er der, fundamentet bygges. Og I skal bede jeres ledelse og forældrene om at stå bag jer, når I gør det.
Fællesskabet er en kerneopgave, ikke pynt. Det kræver, at lærerne får ejerskab, så det bliver noget, vi er sammen om. Det kræver, at forældrene inviteres med ind i samtalen, så de forstår, at en lejrtur også er læring.”
Hvorfor har vi bevæget os mod det uddannende frem for dannende?
”Vi har glemt, at uddannelse uden dannelse bare er en tom skal. Fokus er i dag på det, vi kan måle og veje, og det viser sig også i, hvordan vi prioriterer i folkeskolen. Men et barn, der ikke har udviklet et menneskeligt fundament – sit moralske kompas, troen på sig selv, fornemmelsen af at høre til og forståelse for fællesskabets værdi – har ikke noget at lære ind i. Og så bliver den faglige viden blot hængende i luften, når der ikke er et menneske til at bære den.”
Eksperter: Uddannelse uden dannelse er en tom skal
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.