Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Fællesskab

Eksperter: Uddannelse uden dannelse er en tom skal

Foto: Jette Schrum, Kim Lykke Jensen, Jesper Knudsen (red. Folkeskolen)

En lærer, en psykolog og en forsker forklarer, hvordan den lærings­målstyrede skole har presset elevernes dannelse ud af lærernes opgaver. Men dannelsen er et vigtigt fundament, mener de.

Malou Frejdahl Marker
Malou Frejdahl Marker Journalist
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
3 kommentarer
14. august 2026, kl. 04:46
3 kommentarer

Fællesskabet er et fundament

Vagn Strandgaard billede
Foto: Jette Schrum

Vagn Strandgaard, læreruddannet og psykolog

Hvordan går det med de fællesskabsfremmende aktiviteter?

”Mange steder går det desværre stille og roligt den forkerte vej. Det bekymrer mig. Børnene skal lære at være sammen, håndtere konflikter og finde sig selv i mødet med andre. Det sker netop på vandreturen, i dramaugen og i fællessangen.

Når opbakningen daler, er det sjældent, fordi nogle er direkte modstandere. Men rammen omkring skolen har i mange år signaleret og prioriteret, at det rigtige arbejde foregår i fagtimerne, og alt det andet må komme ved siden af, hvis der er tid.

Lærerne mangler i den grad luft, opbakning og mandat til at prioritere, at eleverne lærer at være i og udvikle fællesskabet. Derfor ender vi i en individualiseret præstationskultur med pressede børn, og så vælges det fælles fra af ren nødvendighed.”

Hvad er det gode argument til lærerne for at få tid, plads og mulighed for at lave disse aktiviteter?

”Mit argument til lærerne er enkelt: I skal ikke forsvare lejrturen og temaugen som en undtagelse. I skal turde sige, at det er der, fundamentet bygges. Og I skal bede jeres ledelse og forældrene om at stå bag jer, når I gør det.

Fællesskabet er en kerneopgave, ikke pynt. Det kræver, at lærerne får ejerskab, så det bliver noget, vi er sammen om. Det kræver, at forældrene inviteres med ind i samtalen, så de forstår, at en lejrtur også er læring.”

Hvorfor har vi bevæget os mod det uddannende frem for dannende?

”Vi har glemt, at uddannelse uden dannelse bare er en tom skal. Fokus er i dag på det, vi kan måle og veje, og det viser sig også i, hvordan vi prioriterer i folkeskolen. Men et barn, der ikke har udviklet et menneskeligt fundament – sit moralske kompas, troen på sig selv, fornemmelsen af at høre til og forståelse for fællesskabets værdi – har ikke noget at lære ind i. Og så bliver den faglige viden blot hængende i luften, når der ikke er et menneske til at bære den.”

Danske børn har aldrig haft mere brug for lærere

Billede af Rasmus Alenkær
Foto: Jesper Knudsen

Rasmus Alenkær, lærer og psykolog

Hvordan går det med de fællesskabsfremmende aktiviteter?

”Der er ingen tvivl om, at lærere og elever faktisk gerne vil. Men de her aktiviteter bliver til tider betragtet af eleverne som noget, der forståelsesmæssigt er adskilt fra den fagfaglige undervisning. De bliver set som hyggeaktiviteter, man gør for sjov. Og når eleverne ikke forstår værdien af dem, er det klart, at motivationen bliver begrænset.

Det kan være en helt basal udfordring for lærerne overhovedet at tage eleverne med ud af skolens fysiske miljø, fordi en del elever har svært ved at deltage i aktiviteter her. Men en del af læringen ligger altså også i det, der for eleven kan synes anderledes.”

Hvad er det gode argument til lærerne for at få tid, plads og mulighed for at lave disse aktiviteter?

”Der findes ikke en one size fits all. Så det handler om den enkelte skole og måske endda den enkelte klasse.

Deltagelse i skolens fællesskab handler i høj grad om, at man tager hensyn og påtager sig et ansvar, relativt til alder og evne med mere. I dag synes det til tider, at nogle elever endnu ikke har lært dette, og det er ganske enkelt svært at sidde sammen rundt om lejrbålet og hygge, uden at man tager hensyn til hinanden. Derfor kan det være svært at få disse aktiviteter til at fungere i praksis.”

Hvorfor har vi bevæget os mod det uddannende frem for dannende?

”Den danske barndom og ungdom har aldrig haft mere brug for lærere og pædagoger, end de har i dag. Vi har aldrig før været i en verden med så øgede behov og så øget kompleksitet. Samtidig blev al læring efter folkeskolereformen hængt op på synlige, målbare kriterier. Derfor handler langt det meste i dag om læring i klassisk faglig forstand.

Så når det ser ud, som om lærerne nedprioriterer dannelse til fordel for uddannelse, er det faktisk udtryk for en nødstrategi. Ikke særligt mange elever forpligter sig til fællesskabet. Og når der samtidig er så mange særlige behov at tage højde for hos eleverne, har lærerne ikke tid til alt det, der ikke er fagfaglig undervisning. Det betyder ikke, at det fagfaglige skal pakkes væk, men vi skal også huske alt det andet.”

Elevernes dannelse er gledet ud af lærernes opgave

Billede af Nikolaj Elf
Foto: Kim Lykke Jensen

Nikolaj Elf, professor og centerleder for Center for Grundskoleforskning ved Syddansk Universitet

Hvordan går det med de fællesskabsfremmende aktiviteter?

”Når opbakningen svinder ind, ser jeg det som det ultimative resultat af de afgrænsede læringsmål og det ret snævre skolesyn, vi har haft indtil nu.

Vi er nødt til at åbne for nye og flere undervisningsformer. Det positive er, at det inviterer fagfornyelsen og de nye fagplaner i den grad til. Elevernes kundskaber handler ikke kun om deres intellekt, men om alsidig udvikling, om at opleve med kroppen og gøre sig æstetiske erfaringer. Det er for eksempel at kunne engagere sig i en musikalsk oplevelse.

I sidste ende handler det om at lægge mindst lige så meget vægt på dannelsesopgaven som på uddannelsesopgaven. Og vi ser heldigvis, at vindene er ved at vende.”

Hvad er det gode argument for at få tid, plads og mulighed for at lave disse argumenter? 

”Det gode råd må være at turde træde et helt andet sted hen og eksperimentere.                      

Det handler om at rydde op i sine vaner, rutiner og faste mønstre i undervisningen, og det behøver ikke at være enormt ressourcetungt. Man kan starte med at tage udgangspunkt i det lokale miljø. Måske tage klassen med ud på fodboldbanen for at måle afstande op i matematik eller bidrage med mere biodiversitet på den lokale kirkegård i naturfagene.

Det er vigtigt at få opbakning fra ledelsen og afstemme forventninger med både elever og forældre. Det afgør, om det lykkes eller ej.”

Hvorfor har vi bevæget os mod det uddannende frem for dannende?

”Folkeskolen er i lang tid blevet anskuet som blot en trædesten til at komme videre til det næste trin i uddannelsesmøllen. Det har ført til nogle negative mekanismer.                                      

Eleverne bliver bange for ikke at kunne præstere, og lærerne kan ikke se meget af meningen med professionen, fordi elevernes dannelse netop langsomt er gledet ud af lærernes opgave. De tendenser forsøger vi at gøre op med nu.”

3 kommentarer

Mere om Fællesskab

  • Hvad husker du fra din skoletid? Se tre læreres bedste minder om skolens fællesskab
    Fællesskab

    Hvad husker du fra din skoletid? Se tre læreres bedste minder om skolens fællesskab

  • To-delt fot med Laura Petersen til venstre og nogle elever i fælleskabs-aktivitet på den anden side.
    Fællesskab

    Sådan inkluderer Laura alle elever i fællesaktiviteterne - og det virker

  • Billede af Helle Bjerregård
    Fællesskab

    Mor til barn med autisme: ”Det er en nødløsning at holde min søn hjemme”

Se tema
3 relaterede artikler
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Eksperter: Uddannelse uden dannelse er en tom skal

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS