Butylhydroxyanisol, Tartrazin og Acesulfamkalium eller E 320, E 102 og E 950.
Er du af og til i tvivl om, hvad varedeklarationen på rullepølsen egentlig deklarerer, kan der hentes hjælp i den nye 'E-nummer guiden om tilsætningsstoffer', der netop er udgivet af Dansk Sammenslutning af Fødevare-, Drikkevare- og Servicearbejdere (FDS).
Guiden giver et overblik over alle godkendte tilsætningsstoffer, deres E-numre og ifølge forfatterne: en hurtig, kritisk og uafhængig information om deres sundhed.
Den fortæller blandt andet om farvestoffer, konserveringsstoffer, antioxidanter og stabilisatorer, og stofferne er mærket med symboler, alt efter om de karakteriseres som: formodentlig harmløst, vær på vagt eller undgå stoffet.
Stoffer, der må anvendes i økologiske fødevarer og i spædbørnsmad tages også med.
Ring på telefon 3186 1885 for bestilling af et eksemplar.
Guide i tilsætning
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.