Gudernes hævn

For et par år siden blev Niels Vagner Petersen og Klaus Albrectsen et velkomment makkerpar udi den nordiske mytologis fortælling, da de udgav 'Gudernes drik'. Velkomment fordi fortællingen både i ord og billeder fik tilført noget af den karskhed og det ragnarok, som hører med til det mytologiske univers' bærekraft, og som i pædagogisk godhed er sivet ud af de fleste skolebøger, ja, endog af de fleste tegneserier om vores gamle gudeverden.

Nu er makkerparret på gudebanen igen med historien om Balders død, gudernes sorg, Lokes evindelige provokationer og sluttelig gudernes hævn: den dryppende slangegift på panden af Loke, der ligger bundet med sin søns tarme til tre store sten.

Dette er en karsk gudefortælling med liv og død i alle ordklasserne, en af den slags historier, der må kunne få drenge til at holde ved som læsere på mellemtrinnet, påældste trin, ja, endog på seminariet.

Måske er det en kortslutning i min fantasi, men det forekommer mig, at Loke er den eneste i bogen, der af statur minder om Disneys mandeideal alias John Smith. Men sådan går det jo, når kampen mellem det gode og onde bliver afhøvlet i politisk korrekthed.