Forinden havde regeringsblokken nedstemt forslaget om at afbryde andenbehandlingen af forslaget, da løsgænger Pia Christmas-Møller gav tilsagn om at stemme for beslutningsforslaget om gruppeeksamen, hvis der blev indføjet nogle præciseringer.
Pia Christmas-Møller endte med at stemme ja efter en kritik af regeringspartiernes demokratiopfattelse ved at nægte forslaget en fornyet udvalgsbehandling.
Forslaget om "frihed til eksamensformer, herunder gruppeprøver" er fremsat af Socialdemokraterne, SF, Radikale, Ny Alliance og Enhedslisten. Det pikante er, at innovationsordfører Malou Aamund står som medforslagstiller på Ny Alliances vegne, men stemte imod som medlem af Venstre.
Birgitte Josefsen fra Venstre har tidligere stemt for et tilsvarende forslag, men heller ikke her fik forslagstillerne støtte denne gang.
Løsgængeren Gitte Seeberg stemte ja til forslaget, som hun var med til at godkende, da hun var medlem af Ny Alliances folketingsgruppe.
Gruppeeksamen nedstemt endnu engang
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.