Til tider kan det være svært at være anmelder. Man bestræber sig på at beskrive en nyudgivelse ud fra begrundede faglige kriterier og anlægge en journalistisk vinkel på materialet, der får dets intentioner og indhold til at fremtræde klart for læserne. Men som anmelder skal man trække sig selv op ved håret, når man igen og igen modtager titler fra en forfatter, der har et variationsniveau som fårene i en velkendt drømmesekvens.
De hopper over, hvor gærdet er lavest, i en lind strøm kommer de, en, to, tre, fire ... 17 ved 49 - eller er det bog nummer 50? - vågner man og må knibe sig hårdt i armen. Kan det virkelig lade sig gøre at klone så mange grunddanskbøger ud fra ét fagligt koncept, der er helt upåvirkeligt af, hvad der har rørt sig i faget siden 70'erne?
Man kan også komme let til det som anmelder. For eksempel kan man vælge den originale vinkel at citere direkte fra forlagspræsentationen: 'Grunddanskbogen præsenterer relevante genrer. Her er noveller, digte, eventyr og forskellige non-fiktive genrer med opgaver til, emner til stil og forslag til diverse aktiviteter - for eksempel skrivning af ansøgning, projektarbejde og rapportskrivning. Grunddanskbogen indeholder analysemodeller til de vigtigste genrer samt noget om den skriftlige og mundtlige eksamen.'
Ja, her går det godt, fru kammerherreinde. Der kan udbryde borgerkrig og jordskælv i danskfaget og pædagogikken. Birger Reker Holm står fast på sin klippegrund, streger troligt sine signalord under og håber, den går endnu en gang.
Grunddanskbogen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.