Grund til at være bekymret for specialundervisningen for voksne

"Når borgerne forudser besparelser, sker det ud fra en lommefilosofisk tankegang om, at hvis noget koster mange penge, så ser politikerne det som et potentielt spareområde. Samtidig hører vi ikke kommunerne komme med gode historier. Det kan godt være, de findes, men lokalpolitikerne siger kun, at de skal spare eller harmonisere", siger Stig Langvad, formand for De Samvirkende Invalideorganisationer, DSI.

I en ny undersøgelse forudser 65 procent af danskerne, at kommunerne vil spare på specialundervisningen til voksne, fordi de skal betale penge til en anden kommune. Epinion A/S har lavet undersøgelsen for månedsmagasinet Undervisere blandt 1.371 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år.

Kun hver fjerde af de adspurgte er i familie med eller kender nogen, der får specialundervisning. Det betyder omvendt, at tre ud af fire ikke har et personligt kendskab til området, og det går igen i byrådene, mener Stig Langvad.

"Mange politikere ved ikke, hvad kompenserende specialundervisning er. De tror måske, det er noget med ekstra læsning, og det gør det lettere at komme igennem med besparelser. Selv om der sidder forholdsvis mange politikere i de nye, kommunale handicapråd, er det langt fra alle i byrådene, der har handicappede højt på dagsordenen", siger DSI-formanden.

Besparelser behøver ikke i sig selv at være negative, understreger han.

"Det er ikke prisen, men kvaliteten der er interessant. Men der er som regel en vis sammenhæng. Kommunerne har i forvejen en stor gruppe handicappede, så de vil være tilbøjelige til at sige: "Opgaven ligner dem, vi plejer at løse - den er bare lidt mere speciel". Nej, den er meget mere specialiseret. Det vidste alle, da det var en amtslig opgave, men nu har kommunerne en anden vinkel på det", siger Stig Langvad.

Kommunerne sover

Kun én ud af fire danskere mener, at frygten for besparelser på undervisning til voksne handicappede er overdrevet. Det viser, at kommunerne mangler folkelig opbakning, mener Stig Langvad.

"Langt de fleste borgere forventer, at kommunerne vil spare mere, end rimeligt er. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen sagde, at vi ville få bedre kvalitet for de samme penge eller måske endda for et lavere beløb. Det kan godt ske, men jeg savner beviser på det", siger Stig Langvad og efterlyser kommuner, der tør bide til bolle.

"Kommunerne er i fuld gang med at planlægge og ændre, men de laver hverken langtidsstrategier eller begrunder, hvorfor ændringerne skulle føre til bedre kvalitet. Århus Kommune nedlægger for eksempel alle fritidshjem. I stedet skal børnene i SFO. Det betyder, at 37 døve og hørehæmmede børn skal splittes op i to SFO-ordninger, men vi hører intet om, hvorfor det skulle føre til bedre kvalitet for dem. Der sover kommunerne, og når de sover, er jeg bekymret", siger Stig Langvad.

Sidste år udtrykte DSI-formanden større optimisme omkring kommunerne i et interview i S81-fagbladet Avis81. Han tror stadig, de kan løfte opgaven med kompenserende specialundervisning for voksne - hvis de vil.

"Vi mangler bud på, hvad kommunerne vil, for vi ser ingen konkrete udspil. Vi hører kun overordnede opråb fra KL, men ellers får vi tudet ørerne fulde af dårlige historier. Jeg kan ikke finde de gode historier. Nogle gør noget, men jeg ved ikke, om det er godt. Enten må kommunerne stå ved, at de forringer tilbudene, eller også må de forklare, at de laver noget godt. Det er ligegyldigt, om det koster én eller 100 kroner, hvis bare kvaliteten er i orden", siger Stig Langvad.

Ingen holder øje

Ingen holder rigtig øje med, hvordan kommunerne behandler den nye opgave med kompenserende specialundervisning her i overgangsperioden, mener Stig Langvad.

"Handicaprådene er dårlig nok kommet på plads endnu, og selv om der sidder mange politikere i dem, så er kompenserende specialundervisning nyt for dem. Det er det også for mange af vores folk, fordi området tidligere lå i DSI's amtsregi. Det er ikke let at gennemskue et kommunalt budget på 200-300 sider. Derfor er vi på vej med et bud på, hvordan vores lokale folk kan få politikere og embedsmænd til at tænke sig om", siger Stig Langvad.

Også de regionale udviklingsråd og Center for Specialrådgivning (VISO) skal holde øje med kommunerne, så der er grænser for, hvor meget de kan slippe af sted med at spare på undervisningen.

"Problemet er, at vi hele tiden skuer bagud. De regionale udviklingsråd er først ved at blive etableret. Dernæst skal de bruge tid på at sætte sig ind i området. Det er begrænset, hvor meget opmærksomhed, undervisningen får her i overgangen, fordi de hele er så nyt", siger Stig Langvad.

Der er ellers nok at tage fat på, mener DSI-formanden, der godt kan følge de 40 procent i undersøgelsen fra Epinion, der tror, specialundervisningen for voksne bliver forringet, fordi amternes specialviden vil gå tabt, når kommunerne skal løfte opgaven.

"Ekspertisen er der kun, så længe den får gødning. Hvis lærerne skal være toptunede, skal det være nemt for dem at få ny viden. De skal både på kurser, kunne søge hjælp på nettet og være med i netværk. Men kommunerne samarbejder traditionelt kun på ledelsesniveau og ikke på frontmedarbejderniveau", siger Stig Langvad, der efterlyser strategier på nationalt plan for, hvordan kommunerne fastholder og udvikler ekspertisen.

"Det bør være en opgave for staten, KL og regionerne", siger Stig Langvad.