Grønspættebog for lærere

Fortrinlig og tankevækkende bog om praksis og værdier i det daglige samvær med klassen

Sådan en bog om lærerens vej til demokrati i klassen kunne jeg godt have brugt, da jeg gik på seminariet for mange år siden. En del af den kunne sådan set også godt have været skrevet, for forfatternes fortrinlige råd om en god praksis i lærerarbejdet føres ofte tilbage til teorier, der blev fremført i 1960erne af psykologerne Arne Sjølund og K.B. Madsen og filosoffen K.E. Løgstrup. Det betyder ikke, at der er tale om gammel vin på nye flasker, for klassikerne kædes sammen med nyere teoridannelse og danner tilsammen et glimrende grundlag for fem kapitler om håndtering af klassens gode arbejdsfællesskab, krav til eleverne, det flerkulturelle aspekt, vanskelige elever samt forældresamarbejde.

Det gennemgående træk er bestræbelserne på at identificere og begrunde »de handlinger, der samler skoleklassen som social gruppe og organiserer et inspirerende arbejde med at opdage om verden under lærerens ledelse«, som det hedder i afslutningskapitlet. Dette kapitel bør også sætte overvejelser i gang hos læseren om, hvilken eller hvilke roller man bevidst eller ubevidst har valgt som udgangspunkt for sit lærerarbejde.

Nøglebegrebet er »den autentiske lærer«, et begreb lanceret af Per Fibæk Laursen.

Det er højst tænkeligt, at mange lærere har skabt et glimrende og demokratisk fællesskab i klassen, uden at det helt er gået op for dem, endsige at de kan gøre rede for, hvordan de har båret sig ad. Og det er lige så tænkeligt, at mange andre lærere ikke forbinder deres egen adfærd og holdning til arbejdet i klassen med elevernes uhensigtsmæssige reaktioner. Vi får blandt andet nogle grusomme eksempler på overlærervid på elevernes bekostning.

Her i bogen får man lov til at kigge nogle af dem i kortene, både i form af små, sigende uddrag af interview og ved klokkeklare referencer til relevant teori. Hvert afsnit afsluttes med et antal anvisninger på, hvordan man som lærer konkret kan handle for at rette op på situationer, der er kørt af sporet. Hver enkelt af dem kan danne baggrund for gode diskussioner på teammøder, lokale kurser eller møder med forældrene. Budskabet er: få uenigheder frem på banen og diskuter deres substans i stedet for at prøve at lulle eleverne ind i pseudotolerance.

På et enkelt punkt synes jeg, at forfatterne behandler to – synes jeg – beslægtede negative forhold forskelligt: blandt de psykologiske årsager til mobning angives fænomenet projektion beskrevet af Eva Larsson som, at »det ligger i menneskets natur at placere det onde uden for en selv, det vil sige hos en anden«. Og Winnicott citeres for, at dette er »en naturlig følge af den udviklingsproces, vi gennemgår som mennesker« (side 22). Det lyder alt sammen meget rigtigt. Men det virker ejendommeligt, at forfatterne i forbindelse med behandlingen af arbejdet i flerkulturelle klasser proklamerer: »Børn er fra naturens hånd farveblinde og ikke-racister« (side 69). Nok er menneskets natur en sammensat størrelse, men den kan næppe spænde over begge disse grundlæggende egenskaber.

Trods denne lille indvending synes jeg, at bogen helt igennem er fortræffelig. Den tager fat om mange af fagets helt svære spørgsmål, og den anviser veje til en omgangsform i klassen, der håndterer og respekterer elevernes forskelligheder. Alt det, der skal til for at hjælpe eleverne på vej til at blive fornuftige og demokratisk indstillede medborgere.