Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Grønlandske lærere bliver kommunale

Lærerforeningen skal dog fortsat forhandle løn med Landsstyret

Henrik Stanek
Henrik Stanek Freelancejournalist
Start debatten
11. januar 2001, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Med et markant flertal har lærerne i Grønland sagt ja til at blive kommunalt ansatte. Samtidig er der igen ved at komme gang i de fastlåste lønforhandlinger.

Folkeskolen nr. 01 2001

Landsstyret har foreslået landsretsdommer Søren Søndergaard Hansen som mægler. Det har lærernes fagforening, Imak, accepteret. For selv om lærerne ikke længere er ansat af Hjemmestyret, skal Imak fortsat forhandle overenskomt med Landsstyret.

Alligevel vil forhandlingerne komme til at glide lettere fremover, mener Claus Jochimsen, formand for Imak.

'I og med at vi nu er ansat i kommunerne, vil de få et større ord at skulle have sagt over for forhandlingsdirektoratet. Jeg er sikker på, at de med deres detailkendskab til folkeskolen i højere grad vil komme med realistiske udspil for at nå resultater sammen med os', vurderer formanden.

I forvejen har Imak indgået en aftale med kommunerne, som blandt andet sikrer, at der bliver oprettet samarbejdsudvalg på skolerne. Imak har også fået aftaler om et fælles ansvar for udviklingen af folkeskolen, om lærernes efter- og videreuddannelse og om, hvordan man kan skaffe de 400 lærere, som kommunerne så desperat mangler.

'Alene det, at kommunerne selv skal til at annoncere efter lærere, gør, at de hver især bedre kan profilere sig over for potentielle ansøgere, frem for, at annoncerne bliver formuleret på centralt hold', siger Claus Jochimsen.

Samtidig vil kommunerne indføre retningslinier for, hvordan nye lærere skal modtages, og gøre skolerne til bedre arbejdspladser.

Aftalen trådte i kraft, fordi et flertal af lærerne umiddelbart før jul stemte for en fælles overgang til kommunal ansættelse. Det var på forhånd besluttet, at nye lærere ville blive ansat af den enkelte kommune uanset udfaldet af urafstemningen blandt Imak's medlemmer. Med 450 stemmer for og kun 50 imod var der ingen tvivl om resultatet.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Grønlandske lærere bliver kommunale

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS