Titlen er i forlagets nye serie: De små fagbøger, som vel er en afløser for den tidligere serie Orientering 3-5. Denne nye serie er dog tænkt brugt fra de yngste klasser og mere beregnet på, at eleverne primært skal læse, mens det faglige indhold nærmest er en sidegevinst. Det gør bøgerne godt egnede til brug i mere frie arbejdsformer, for eksempel emnearbejder, og her er Grønland jo altid godt stof. Teksten er kortfattet og sat i små afsnit og med meget korte linjer. Selv om bogen er forsynet med mange gode og en del smukke farvefotos samt et par supplerende tegninger, bliver helhedspræget dog en smule tamt. Til gengæld vil de rolige sider nok kunne være en fordel for de lidt usikre læsere, så alt i alt er det en vellykket bog for de yngste. Den kommer godt omkring emnet, men bør suppleres med atlas og anden litteratur. Til det sidste er der gode forslag på sidste side.
Det kan måske - for den voksne - virke overflødigt med et register i et så lille hæfte, men det bør være der, så eleverne tidligt kan vænne sig til at bruge det.
Grønland
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.