Green Network, som er et frivilligt, forpligtende samarbejde mellem private virksomheder og offentlige myndigheder, har udskrevet en konkurrence for landets ungdomsuddannelser og 10.-klasser.
Prisopgaven består af tre kategorier: Hvad er en attraktiv arbejdsplads for unge, en website med information om miljø og arbejdsmiljø specielt for unge og miljø og arbejdsmiljø i undervisningen - hvordan? Der er ingen krav til opgavens omfang eller form, men der bliver lagt vægt på grundighed og originalitet.
Green Network dækker kun Vejle Amt og Middelfart Kommune, men klasser i hele landet er velkomne til at deltage i konkurrencen. Der er tre præmier på henholdsvis 25.000, 10.000 og 5.000 kroner. Opgavebesvarelser skal være hos Green Network-sekretariatet, Damhaven 12, 7100 Vejle, senest den 27. november. Se mere på www.greennetwork.dk
Grøn konkurrence
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.