Arbejdet er dokumenteret i en bog kaldet PIG 05049, der har udløst den danske Index-pris 2009. I bogen følger kunstneren en konkret gris fra en hollandsk landmand, der er slagt for tre år siden. Siden har Christien Meindertsma fulgt sporene fra grisen og fundet ud af, at PIG 05049 er endt op i 185 forskellige produkter. Det er alt lige fra porcelænsfigurer, yoghurt, trykfarve og måske mest overraskende i en bestemt type patroner fra en amerikansk våbenproducent.
»Den største overraskelse var ammunition. Der er en patron i bogen, der fremstilles af en meget stor amerikansk ammunitionsproducent, og de bruger dele fra grisen til at fordele krudtet ind i kuglen,« siger Christien Meindertsma i en video som Index har udarbejdet i forbindelse med prisoverrækkelsen.
Ud over ammunitionen indgår dele af grisen også i bremser på tog, bilmaling, vaskemidler og cigaretter.
Christien Meindertsma har med bogen blandt andet gerne mindske fremmedgørelsen overfor, hvor ting i vores dagligdag egentlig kommer fra.
Grisen ender i vaskemidler og cigaretter
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.