75 millioner kroner er årligt afsat til specialundervisningsområdet i Gribskov Kommune i Nordsjælland. Siden 2010 er halvdelen af budgettet lagt ud til skolerne, så skolelederne får et fast beløb til specialundervisning og andre specialiserede tilbud. Det er antallet af elever, der ene og alene afgør, hvor stor del af budgettet den enkelte skole får fingre i.
"Antallet af børn, der blev indstillet til særlig hjælp har været stigende. Det, der er lykkedes er, at man nu får kigget nøjere på, om de elever kan blive i normalundervisningen. Skolelederen og det team, der er af læsevejledere og specialvejledere, kan bedre igangsætte en indsats på skolen", siger formand for Gribskov Lærerkreds Allan Nielsen til folkeskolen.dk
Budgeroverskridelser førte til nytænkning
Baggrunden for den nye budgetmodel var, at budgettet på specialområdet gang på gang blev overskredet. I 2008 blev budgettet overskredet med 10 procent – svarende til syv millioner kroner.
"Vi var tvunget til at gøre noget. Først lod vi os inspirere af Aarhus Kommune, der havde lavet noget lignende. Deraf udsprang egne tanker", siger teamleder i Gribskov økonomiafdeling Janne Sørensen til bladet Danske Kommuner.
Allan Nielsen har ikke tallene for, hvordan udviklingen i henvisninger til specialtilbud har været. Men han fortæller, at alle parter er enige om, at antallet af forældreklager på specialområdet er faldet mærkbart i kommunen.
"Det hænger nok sammen med, at der er en større tilknytning til den lokale skole. Dialogen bliver mere direkte, når man ikke skal hen til kommunen for at blive visiteret", siger Allan Nielsen.
Men kredsformanden kan dog også se problemer i den nye model. Han taler ind i mellem med lærere, der synes, de har børn i klassen, der ikke får det udvidede undervisningstilbud, de har ret til.
"Lærere har et højt ambitionsniveau. Vi vil gerne give alle elever den rigtige undervisning. En bekymring er, at vi ikke giver alle elever, den undervisning de har ret til. Spørgsmålet er om vi får lavet en gråzone af elever, der i dagligdagen bliver glemt, fordi der ikke er resurser nok til at hjælpe dem".
Ønsker flere to-lærer-timer
Lærerkredsen arbejder fortsat for at sikre lærerne gode arbejdsvilkår i den nye model.
"Vi arbejder for, at der skal være flere to-lærer-ordninger. Lærerne skal på kurser i viden om specialpædagogik i fagene, og der skal være flere resurser til delehold. I overenskomstforhandlingerne er det lykkes for at, at få flere to-lærer-timer. Men der er stadig behov for flere", siger Allan Nielsen.
Gribskov: Budgetansvarlige skoler inkluderer flere elever
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.