Skriftet består af tre dele: En indledning, en systematisk oversigt over de grammatiske betegnelser, som Dansk Sprognævn anbefaler til ordbøger, lærebøger og håndbøger og et leksikon med 270 anbefalede betegnelser med en definition. Derudover bringes ligeledes et antal betegnelser, som er synonyme eller næsten synonyme med de anvendte betegnelser uden forklaring. Disse betegnelser kan Sprognævnet ikke anbefale, men de kan stadig bruges. I forbindelse med disse er der en henvisning til den anbefalede betegnelse.
Hæftet er et meget nyttigt redskab for alle, der arbejder med sprog. Det er oplagt, at alle dansklærere og sproglærere i folkeskolen skal anskaffe sig det.
I indledningen henvises til Undervisningsministeriets KUP-rapport, nummer 16: Sproglig viden og bevidsthed, 1992. Her får man en god baggrund for at forstå de overvejelser, der ligger bag valget af betegnelser.
Der er i Sprognævnets terminologi et skred over imod det internationale, mod latinske betegnelser. Baggrunden for dette er blandt andet det synspunkt, at det er hensigtsmæssigt, at man bruger de samme betegnelser inden for alle fag, hvor man arbejder med sprog. Det vil lette elevernes tilegnelse af en grammatisk terminologi.
Således afspejler skriftet fra Sprognævnet en debat, der har fundet sted i årtier: Skal man overvejende bruge latinske eller danske benævnelser i forbindelse med undervisning i grammatik? Under alle omstændigheder udgør alle løsningsforslag en blanding af danske og latinske betegnelser. Vægten er bare forskudt lidt her.
Rent pædagogisk vil jeg stille spørgsmålstegn ved, om det letter elevernes mulighed for at leve sig ind i den danske grammatik, at eleverne - også i folkeskolen - efter Sprognævnets anbefaling for eksempel skal bruge betegnelser som præsens i stedet for nutid, præteritum i stedet for datid og substantiv i stedet for navneord.
Dansk grammatik er først og fremmest til for at beskrive dansk sprog og skabe en dybtgående forståelse af dets særpræg. Samtidig bygger mange af de materialer, der nu udkommer til dansk sproglære, på sanseøvelser og lege, der knytter an til de sprogligt letgenkendelige elementer i de danske betegnelser.
Det er vigtigt, at eleverne får indsigt i dansk sprog. Hvis de får det, kan de hurtigt oversætte de danske betegnelser til latinske, og den dybe forståelse af de sproglige elementers funktion bliver hverken større eller mindre ved at bruge internationale betegnelser.
Men naturligvis skal de også lære de latinske betegnelser i de større klasser.
Helge Christiansen
Grammatiksk talt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.