Forfatterne er teamet bag systemet »Avant-Garde«, men udgivelsen kan anvendes uafhængigt af dette system.
Der er tænkt på behovet i 10. klasse for at udvikle et varieret og nogenlunde rigtigt skriftsprog, men hæftet byder også på hjælp til det mundtlige arbejde, og det vil være en fordel, om eleverne kender opbygningen ud og ind, så de nemt og hurtigt kan gå ind og søge de relevante oplysninger.
Hæftet er på trods af sin lidenhed en rimelig fuldstændig grammatik, hvor de grundlæggende områder er nøje udvalgt og meget logisk og kortfattet forklaret. Forfatterne har sat sig ind i elevernes problemer, når de skal udtrykke sig, og lagt hæftet an som en værktøjskasse, man kan søge i, når man står over for en håndværksmæssig udfordring. Overskrifterne viser systematikken: Hvordan laver jeg en ledsætning? Derefter følger en kort definition og et eksempel på hver af fem typer ledsætninger samt en afklaring af tegnsætningsreglen.
Især vil jeg fremhæve de to afsnit »A loral« og »A lècrit« som nyttige i deres klarhed. Der gås direkte til det sted, hvor det erfarne team præcis ved, at problemet ligger for danske franskelever.
Det virker, som om dette hæfte er et must, når vi lærere skal føre franskeleverne frem til et godt skriftligt og mundtligt standpunkt.
Grammaide
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.