Anmeldelse

Grænserne lukkes

Klik for at skrive manchettekst.

Det anslås, at der er omkring 20 millioner flygtninge i verden i dag foruden de 25 millioner, der er tvangsforflyttet inden for egne grænser og derfor ikke opfylder betingelserne for at opnå officiel flygtningestatus.

Bogen giver et historisk rids af nationalstaternes opståen og kolonimagternes opdeling af verden uden hensyntagen til befolkningernes etniske baggrund. Der berettes om baggrunde for flygtningestrømme og om de vanskeligheder, flygtninge såvel som modtagerlande oplever.

Immigrationspolitikken svinger med landenes økonomiske konjunkturer og er endvidere politisk betinget, blandt andet eksemplificeret med omtalen af USA's forskellige holdninger til flygtningene fra henholdsvis Cuba og Haiti.

'Grænserne lukkes' er oversat fra engelsk af Grit Hellemann og bearbejdet af Marianne Østergaard, som desuden har tilføjet materiale om danske forhold, blandt andet uddrag af et brev til Erik Ninn-Hansen fra en tamiler, der havde søgt om at få sin kone til Danmark. Hun var død, før godkendelsen forelå.

Hvis emnet for undervisningen er dansk flygtningepolitik, er bogen utilstrækkelig, men litteratur- og adresseliste kan hjælpe læseren på vej

Bogen er velegnet fra 8. klasse.