Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Grænseforeningen korrigerer: Misforståelse førte til nej til danske skoler i Sydslesvig

Undervisningsministeriet støtter faktisk forløb med de danske skoler i Sydslesvig. Det byggede på en misforståelse, at Sorø Borgerskole måtte se sig om efter en anden skole at besøge, fortæller generalsekretæren i Grænseforeningen.

Hjørring Private Realskole har lige været på besøg på Husum Danske Skole, og de havde også fået pengene fra tyskpuljen. Så det kan fint lade sig gøre, fortæller generalsekretær Knud-Erik Therkelsen.

Foto: Grænseforeningen
Sebastian Bjerril
Sebastian Bjerril Webredaktør og journalist
Start debatten
26. oktober 2017, kl. 15:05

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

I sidste uge skrev folkeskolen.dk/tyskfransk, at Sorø Borgerskole selv måtte finde en skole i Tyskland, som de kunne besøge. Skolen havde fået puljepenge fra Undervisningsministeriet til et forløb, der byggede på at besøge en skole i Tyskland. Tysklærer Paula Ingemann Rasmussen kontaktede derfor Grænseforeningen i håb om, at foreningen kunne hjælpe. Men foreningen kunne ikke hjælpe.

Grænseforening: Danske skoler i Sydslesvig vil meget gerne have besøg fra Danmark

Forklaringen fra Grænseforeningens konsulent lød på, at ministeriet kun accepterede skoler, hvor al undervisning foregår på tysk. Og eleverne på de danske skoler i Syslesvig har både undervisning i dansk og tysk.

Men nu korrigerer foreningen den forklaring. For ministeriet accepterer faktisk samarbejder med de danske skoler i Sydslesvig, fortæller generalsekretær Knud-Erik Therkelsen.

"Det hele beror på en mangelfuld kommunikation, hvor det var blevet udlagt som om, at alt er på dansk på skolerne, og så ville det jo ikke give mening for ministeriet. Men både en del af undervisningen og meget af snakken i frikvarterene foregår på tysk", fortæller han.

Grænseforeningen: Skoler har fået ja

Foreningen har siden forløbet med Sorø Borgerskole haft et møde med ministeriet, og her var meldingen fra ministeriet, at der er grønt lys til at bruge skolerne for det danske mindretal i Sydslesvig.

"Misforståelsen opstod, fordi det er et relativt nyt område. Traditionelt har man set det i et nationalt perspektiv, hvor det bliver meget enten-eller, hvor dansk og tysk er trukket meget skarpt op overfor hinanden. Men her er det blødt op med, at der hele tiden er to sprog i spil", siger han.

Skole får puljepenge til tysk idrætsforløb

Ifølge Knud-Erik Therkelsen har ministeriet givet tilladelse til andre skoler til at samarbejde med de danske skoler i Sydslesvig.

"Hjørring Private Realskole har lige været på besøg på Husum Danske Skole, og de havde også fået pengene fra tyskpuljen. Så det kan fint lade sig gøre", fortæller han.

I stedet for at besøge en af de danske skoler i Sydslesvig tog lærer Paula Ingemann Rasmussen selv kontakt til skoler i Lübeck og Kiel.

Og i uge 38 besøgte Paula Ingemann Rasmussens to 8. klasser skolen Gemeinschaftsschule mit Oberstufe Friedrichsort i Kiel.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Grænseforeningen korrigerer: Misforståelse førte til nej til danske skoler i Sydslesvig

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS