Gordon savner penge til skolen: Investerer i det ydre forsvar, men glemmer det indre

”Skuffet” og ”bekymret”.

Sådan lyder de to første ord fra Lærerforeningens formand Gordon Ørskov Madsen, da han skal forholde sig til regeringens finanslovsforslag, som tidligere i dag blev præsentereret i Finansministeriet.

For det var et udspil, som ikke efterlod ret meget til folkeskolen.

”Regeringen har valgt at sætte fokus på sikkerhed, afgiftslettelser og lidt på velfærd til børn med mere personale i daginstitutionerne. Det sidste synes jeg er helt på sin plads,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Men han ser ingen bud i forslaget på de ”meget store udfordringer”, som folkeskolen står med.

Problemet med at fastholde lærerne i folkeskolen. Problemet med vold og uro. Og at der stadig ikke er taget livtag med inklusionsudfordringen, som undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i forbindelse med vedtagelsen af den seneste store skolepolitiske aftale - folkeskolens kvalitetsprogram - sagde, at der skulle tages hånd om i "2. halvleg".

”Men vi kan altså konstatere, at der stadig er pause. 2. halvleg er ikke fløjtet i gang endnu,” siger Gordon Ørskov Madsen.

Ét fint tiltag, "som vi selv har været med til at foreslå"

Han hæfter sig ved, at der er afsat 10 millioner kroner til at implementere ny lovgivning, som skal styrke lærernes muligheder for at bruge fysisk magt over for elever, når det er pædagogisk nødvendigt.

”Det er et fint tiltag, som vi selv har været med til at foreslå. Men det er slet ikke nok. Hvad med alt det forebyggende, som gerne skal betyde, at det slet ikke bliver nødvendigt at gribe fysisk ind? Rigtig mange lærere står alene i undervisningen og dermed sommetider også med nogle meget store og komplekse problemstillinger”, siger han.

”Det forebyggende arbejde mangler at blive adresseret, og derfor mener jeg, at prioriteringen i finanslovsforslaget er helt skæv,” tilføjer han.

Gordon: Hvor er forsvaret for fremtidens opbakning til vores demokrat?

Gordon Ørskov Madsen hæfter sig også ved, at regeringen vil bruge 10 milliarder kroner på forsvar og sikkerhed. Det anfægter han ikke nødvendigheden af.

”Men hvad med det indre forsvar?” spørger han.

”Vi skal huske også at forsvare os på de indre linjer. Forsvare vores demokrati, vores samfundsmodel og vores kultur. Og vi skal sikre de fremtidige generationers opbakning til vores demokrati. Vi skal sikre, at vi ikke efterlader nogen på perronen, hvilket vi i alt for høj grad gør i dag. Alt det begynder blandt andet i folkeskolen, og derfor er det vigtigt, at der også investeres i dét forsvar,” siger han.