Gombrichs verdenshistorie

Østrigeren Ernst Gombrichs verdenshistorie udkom første gang i 1936 og hed oprindelig "En kort verdenshistorie for unge læsere". I 1985 udkom den anden tyske udgave med et nyt slutkapitel på ti sider, hvoraf et par sider omhandler anden verdenskrig, ni linjer fortæller om kommunismens og Sovjetunionens sammenbrud, og endelig bringes der tre korrekturer til fejlfortolkninger i 1936-udgaven. Det kan undre, at misforståelserne ikke er rettet ind i selve brødteksten. Gombrich døde i 2001 i en alder af 92 år. Det er et barnebarn, Leonie Gombrich, der har stået for udgivelsen af 2004-udgaven. Gombrich er ikke uddannet faghistoriker, men kunsthistoriker, hvilket ikke skal lægges ham til last. Hans verdenshistorie er statsledernes og krigsherrernes historie, den er kunsthistorie, religionshistorie, videnskabshistorie og socialhistorie.

Det fremgår ikke af den danske 2004-udgave, at bogen egentlig er fortalt for børn og unge, og bogen ligner da heller ikke i layout og design en børne/ungdomsbog. Den direkte læserhenvendelse kan virke lidt trættende på den voksne læser. "Det ved du jo ." eller "Du skal forestille dig .". Kapitel 14 indledes således: "Hvis historien om historien hidtil har kedet dig, så kan du glæde dig nu". Og så fortælles der om den kinesiske kejser Qin Shi Huangdis, der ville udviske erindringen om tidligere tider. Gombrich konkluderer: "Så Qin Shi Huangdis' bogbrændinger nyttede altså ikke noget, og hvis du allerede glædede dig over det, var det omsonst. Det gavner nemlig ikke noget, hvis man sådan uden videre forbyder historien". Og alligevel skriver forfatteren senere: "Hvis jeg ville, kunne jeg skrive adskillige kapitler om kampene mellem katolikker og protestanter. Men det vil jeg ikke. Det var en skrækkelig tid".