Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Godt i Gang 2003/2004 / Vi undersøger 2003/2004 / Min vej 2003/2004

Klik for at skrive manchettekst.

Keld Andersen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Rådet for Uddannelses- og Erhvervsvejledning er som følge af vejledningsreformen nedlagt per 1. januar 2004. Igennem mange år har rådet i samarbejde med Undervisningsministeriet hvert år udsendt de officielle materialer til brug i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering og skolevejledning i grundskolen. Således også i år. Materialet er nu overgået til Undervisningsministeriet, derfor også denne lidt sene omtale af materialet, da »Godt i Gang« først nåede frem i januar. Alle materialer skulle dog være på skolerne og kan bruges af eleverne fra 6. klasse og frem. Efter en lidt større omlægning for et par år siden fandt materialerne deres nuværende form, og der er heller ikke ændret i indholdet dette år. Der er foretaget de nødvendige tilpasninger, som for eksempel i lærervejledningerne at henvise til de nye slut- og trinmål for området samt opdatere netadresser. I uddannelsesleksikonet »Min vej« til 9. klasse er omtalen af uddannelsen animator under teknologi og kommunikation og designer under kunst og kunsthåndværk fjernet. Der er bemærkninger om den kommende gymnasiereform, og Den fri Ungdomsuddannelse er nu endelig helt forsvundet i teksten. Hæftet »Godt i Gang« er til 6. og 7. klasse og indeholder afsnit til elevens arbejde med sig selv og giver viden om job, erhverv og karriere samt valgsituationer, der jo bliver flere og flere af i elevens liv. »Vi undersøger« er til 8. og 9. klasse, og der er stof til i undersøgende form at inddrage det omkringliggende erhvervsliv og se på både løn og forbrug og livsformer. Hertil kommer så »Min vej«, der er en oversigt over det samlede ungdomsuddannelsesbillede i Danmark. Her får eleven og elevens hjem en reel mulighed for at få overblik og afsæt til at arbejde videre i det lokale uddannelseslandskab. Materialerne er at betragte som nødvendige, men ikke tilstrækkelige til at gennemføre undervisningen i uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Der skal suppleres, især med de lokale og regionale tilgange til dette område.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Godt i Gang 2003/2004 / Vi undersøger 2003/2004 / Min vej 2003/2004

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS