Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Godt forsøg på tidssvarende it-materiale

Nutidig dannelse omfatter også viden og færdighed i at omgås informationsteknologi

Johan Jacobsen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:23

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Med disse tre hæfter har vi fået et godt materiale, der er nyskabende i den forstand, at det vil lære de yngste elever at bruge computere uden at ville lære dem om bestemte programmer, men i stedet om muligheder ved at bruge en computer.

I de pædagogiske overvejelser sidst i hæfterne står: 'Det er et krav i alle folkeskolens fag, at IT-teknologien skal bruges til at berige læreprocesserne'.

Det er noget vrøvl. I folkeskolelovens bemærkninger står, at edb forudsættes integreret i alle fagene, som det er beskrevet i undervisningsvejledningen 'Edb 1993/5'. Hvis man følger skrifterne bagud, fremgår det, at edb-integration betyder, at det er det gamle valgfag datalære, som skal integreres i alle fagene – og det er jo noget helt andet. Og med en stærk duft af skrivebord!

Det med at berige læreprocesserne er endnu politisk ønsketænkning. Paradoksalt nok forekommer det denne anmelder, at materialet i høj grad forfølger de egentlige hensigter ved at fastholde en hel del datalærestof.

Hæfterne kommer fortrinligt rundt om en del teknologiske forhold – og rummer oplæg i form af samtalesider, så lærerne kan vælge stof ud fra elevernes interesse og forhåndsviden. Det indhold er en nyhed i et undervisningsmateriale – antagelig en påvirkning fra Junior Pc-kørekort-syllabusen. Der fokuseres faktisk på en række moderne dannelsesmæssige aspekter.

På http://www.pc.gyldendal.dk findes flere nødvendige mapper og programmer, som skal downloades.

Webstedets indretning er ikke venlig, men det er ikke større, end at man alligevel finder alting. Værre er det, at der ved nogle billedfiler står, at læreren kan hjælpe med at hente dem. Det kan enhver lærer ikke – men webstedet burde være indrettet, så det ikke er noget problem. Det bliver nok ændret!

Hæfterne og webstedet er en god håndsrækning til 'lærere med ondt i it-samvittigheden', selvom man efter hæfterne kan spørge sig selv: Og hvad så? En del af svaret ligger i edb-integrationsfilosofien: Når eleverne kan bruge en computer, er det dem selv, der skal vælge, hvornår de ønsker at bruge den, og hvornår andre midler er mere velegnede.

Materialet er en satsning fra Gyldendal. Det er spændende, om man får solgt tilstrækkeligt mange hæfter. Det kan let ske, at lærere i stedet for at købe klassesæt blot bruger materialet som inspiration – og webstedets downloads er jo frit tilgængelige.

Brug af materialet vil for mange lærere kræve en del forberedelse. Til gengæld kan det dannelsesmæssige udbytte være enormt – også for læreren.

Faktisk tror jeg, at materialet ligefrem vil kunne være udgangspunkt på lærerkurser.

Vennebog, Klassefest og Skattejagt

Af Jeppe Jensen og Søren Vendler

Tre hæfter i en serie til Junior Pc-kørekort

32 sider, 45 kroner. Differentieret rabat ved køb af klassesæt per bog

Gyldendal

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Godt forsøg på tidssvarende it-materiale

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS