Gode råd til undervisere

'Bogens udgangspunkt er, at undervisningen skal fokusere på at forbedre deltagernes forståelse – gøre deltagerne i stand til at overføre indlært stof til nye situationer og sammenhænge. Ud fra dette perspektiv gennemgås en planlægningsmetode og en række planlægningsværktøjer samt de undervisningsformer og teknikker, som underviseren kan betjene sig af. Det er forfatterens synspunkt, at optimal undervisning skaber et samspil mellem teori og praksis, derfor indeholder bogen kapitler om anvendelse af eksempler og cases.'

Citatet er fra bagsideteksten. Det fremgår desuden, at bogen primært henvender sig til voksenundervisere, der varetager kursusvirksomhed i uddannelsesinstitutioner og virksomheder, og indirekte, at den især har et budskab til undervisere, som ikke er læreruddannet.

Det var med nogen skepsis, jeg gik i gang med at læse bogen. Dels forekom sprogbrugen mig meget teknisk, dels var jeg usikker på, hvilket udbytte en lærerstuderende eller en folkeskolelærer kunne have af den. Det sidste er jeg fortsat usikker på, men for voksenundervisere, der forestår kortere eller længere kursusforløb, mener jeg, der er stof til eftertanke og råd til at gennemføre en bedre undervisning.

Bogen er meget systematisk opbygget. Hvert kapitel har en hovedpointe, som dels begrundes, dels udfoldes i en række principper og teknikker til undervisningens planlægning og/eller gennemførelse. Perspektivet i alle kapitlerne er ønsket om at øge deltagernes forståelse og deres muligheder for at anvende den erhvervede forståelse i praksis. Fokus flyttes således fra lærerens formidling af et stof til deltagernes muligheder for at udvikle deres forståelse gennem strukturering af undervisningens indhold og undervisnings- og arbejdsformer, som fremmer deltagernes aktive tankeprocesser.

Især vil jeg fremhæve den grundige og nuancerede argumentation for nødvendigheden af, at man som lærer planlægger sin undervisning. De mere konkrete eksempler på, hvordan en sådan planlægning kan gribes an, forekommer noget omstændelige, men forfatterens pointe er, at man ved at gøre sig ulejligheden med at indarbejde planlægningsmodellen dels bliver i stand til at fastholde perspektivet med undervisningen, dels oparbejder en rutine, som i det lange løb vil være en aflastning både i planlægningsfasen og i gennemførelsen af undervisningen.

Gennem planlægningen vil det blive muligt for underviseren at fåøje på tilbøjeligheden til at lade faglogikken styre undervisningens tilrettelæggelse frem for de faglige pointer, som det handler om, at deltagerne udvikler forståelse for.

For mit eget vedkommende betød læsningen af bogen, at jeg beskæmmet måtte genkende nogle af de fejl, jeg selv – naturligvis kun af og til – begår, især når en mangelfuld forberedelse får mig til at gribe til et forsøg på vidensformidling, som i for ringe grad tager udgangspunkt i deltagernes forståelsesformer og deres meningssøgen.

Måske vil bogen kunne være inspirerende for drøftelserne i et lærerteam, når deltagerne er optaget af at analysere deres planlægnings- og undervisningsarbejde. Den vil sikkert kunne hjælpe dem til at fåøje på sammenhænge og situationer, hvor deres undervisning ikke fremmer elevernes forståelse, fordi undervisningen ikke giver mulighed for elevernes selvstændige tænkning.